Nordisk mad er bedre for klimaet
Ny Nordisk Hverdagsmad er bedre for klimaet end den mad, som danskerne normalt spiser. Det dokumenterer Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet.
Mere frugt, grønt og fuldkorn, mindre kød, flere lokalt dyrkede og producerede varer, flere råvarer der følger sæsonerne, mere mad fra naturen, havet og søerne og mere økologi.
Sådan skal man spise, hvis man vil spise efter principperne for Ny Nordisk Hverdagsmad. Det vil samtidig medvirke til, at de fleste danskere får mere klimavenlige madvaner end i dag.
Ny Nordisk Hverdagsmad rummer et stort potentiale for at nedsætte madvanernes negative effekt på klimaet. Resultaterne viser, at udledningen af drivhusgasser er mindst 6 procent lavere ved Ny Nordisk Hverdagsmad, fortæller lektor Henrik Saxe, der forsker i bæredygtighed på Forskningscenter OPUS ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Resultaterne er fremkommet ved at sammenligne, hvor mange drivhusgasser de to typer af mad potentielt set udleder.
Lokale varer gavner klimaet
Lektor Henrik Saxe understreger, at det specielt er sammensætningen af maden og de lokale råvarer, der har indflydelse på, om ens madvaner gavner klimaet. Valget mellem økologiske eller konventionelle fødevarer har en mere usikker betydning for klimaeffekten:
"Hvis vi skal spise klimavenligt, skal de fleste af os skære ned på hvor meget kød, vi spiser. Samtidig er det også en fordel for klimaet, hvis vi spiser lokalt producerede varer og erstatter noget af oksekødet med lammekød, kylling og svinekød - eller vælger flere vegetabilske proteinkilder, som bønner og andre bælgfrugter, udtaler Henrik Saxe.
Afgørende viden for fremtidens fødevarepolitik
Professor, dr. med. Arne Astrup, der er centerdirektør for OPUS, understreger vigtigheden af disse analyser, hvis man vil have en forståelse af madvanernes klimamæssige konsekvenser.
Det giver os mulighed for at omsætte de individuelle madvalg til samfundsmæssige, miljø-relaterede udgifter i kroner og øre. Og det er afgørende viden i udformningen af fremtidens fødevarepolitik, når der ifølge FN allerede i 2050 skal produceres mad til 9.3 milliarder mennesker, og vi samtidig skal bremse klimaeffekterne, siger Arne Astrup.
Forskningscenter OPUS arbejder videre med undersøgelser af Ny Nordiske Hverdagsmads indflydelse på en række andre vigtige miljøforhold, som for eksempel madvanernes indflydelse på miljøets giftighed for mennesker og natur via partikelforurening, ozonlagsnedbrydning, biodiversitet og forsuring. Forskningscenter OPUS er finansieret af Nordea-fonden.
Studiets resultater er publicerede i online-versionen af det ansete Stanford-baserede tidsskrift Climatic Change. Resultaterne publiceres på print til februar 2013.
- OWG
