Der skal være mere kontrol med klimakommunikation på fødevarer, konkluderer rapport
Ny rapport kommer med otte anvisninger til en mere retvisende og transparent klimakommunikation på fødevarer, som man håber Forbrugerombudsmanden vil tage til efterretning.
'Retvisende klimakommunikation om fødevarer' er navnet på en ny rapport, der er lavet i et samarbejde mellem rådgivningsvirksomheder Holmbeck Eco Consult, Food Business, Sall&Sall Rådgivning og tænketanken Concito.
Det skriver ’Fagmediet Økologisk’.
Ifølge eksperterne bag rapporten er der et behov for, at der bliver lavet nogle retningslinjer for, hvordan og hvad der må kommunikeres på klimaforbedrede fødevarer. Der er i den seneste tid kommet markant flere af den slags produkter på markedet, og der er allerede set adskillige eksempler på forbrugervildledende klimakommunikation - populært også kaldet 'greenwashing'.
Læs også: Folketinget vil have bedre kontrol af påstande om CO2-neutralitet
"Problemet er typisk, når virksomheder overdriver betydningen af små klimaforbedringer i deres markedsføring. Der er næsten ingen grænse for, hvor lille en klimaindsats, der kan kaldes klimavenligt. Vi ser plakater rundt omkring i byerne for varer, der kaldes klimavenlig, fordi der er sparet lidt på madspild, emballage eller transport," siger Paul Holmbeck, der har været politisk direktør i Økologisk Landsforening og nu driver Holmbeck Eco Consult, til Klimamonitor.
Rapporten opsummerer i alt otte anbefalinger, der opfordrer til, at der kun må deles relevant og præcis data og at det gøres med fuld gennemsigtighed.
1) Lidt bedre er ikke godt nok - anprisning kræver markant lavere klimaaftryk.
Der skal være en grænse for, hvornår en fødevare må markeres med fx ’mindre CO2’. Rapporten anbefaler at varen som minimum skal ligge 30% under tilsvarende vare.
2) Klimareduktioner skal dokumenteres via anerkendte standarder og uafhængig kontrol.
3) Klimaneutral mad findes ikke: Forbrugere skal oplyses om klimakompensation.
Når en fødevare mærkes med udtryk som klimaneutral, skal der samtidig angives hvordan varen er blevet klimaneutral fx kompensation i form af skovplantning.
4) Klimakompensation skal være reelt: additionelt og certificeret af troværdige ordninger.
Kompensation skal altid være certificeret af en tredjepart for at sikre troværdigheden.
5) Fortæl hele historien: Vær tydelig omkring proportionerne, når små forbedringer omtales.
Drejer forbedringen på en fødevare sig om eksempelvis emballagen skal det fremgå tydeligt, hvor stor (eller lille) en effekt det har på den samlede vares klimaaftryk.
6) Klimapåstande må ikke underminere omlægning til klimavenlige kostvaner.
Påstande som fx ’lavt klimaaftryk’ må kun bruges på fødevarer der ligger under 1kg. CO2 pr. kg. Fødevarer med højt klimaaftryk (fx oksekød) kan mærkes med ’klimareduceret’, men producenten bør samtidig opfordre til moderat brug.
7) Tal og logoer skal være saglige, relevante og transparente.
Brug af selvudviklede klima-logoer bør undgås. Mærkes varen med CO2 tal skal de holdes op imod gennemsnittet for tilsvarende varer.
8) Ingen væsentlige skjulte tab for klima, natur eller klima.
Klimaforbedringen der omtales på en fødevare må ikke være på bekostning af en stigning på andre miljømæssige områder.
Teamet bag rapporten håber at Forbrugerombudsmanen vil tage rådene til sig og håndhæve dem.
- MTN
