Systembolaget halverer energiforbrug og reducerer miljømæssig påvirkning med hjælp fra CA Technologies
Svenske Systembolagets 420 spiritusforretninger anvender CA ecoDesktop til at måle, vurdere og rapportere om miljøpåvirkning og hardwarens ydeevne. Resultatet er en halvering af energiforbruget og en markant nedsættelse af CO2-udslippet.
København, 15. maj 2013 Systembolaget har reduceret energiforbruget på deres mere end 4.500 enheder med 50 procent og mindsket virksomhedens CO2-udslip fra 13 ton til 6,9 ton, hvilket svarer til, hvad 580 træer absorberer på et år. Alt dette er blevet muligt ved hjælp af CA Technologies løsning CA ecoDesktop.
Systembolaget er en statsejet kæde af 420 spiritusforretninger i Sverige. Kæden er landets eneste forhandler af drikkevarer, der indeholder mere end 3,5% alkohol. CA ecoDesktop bruges til at måle, vurdere og rapportere om Systembolagets miljøpåvirkning og -forbedringer.
Spirituskæden har minimeret hardwarens driftstid fra 93 procent til 43 procent (en reduktion på 53%) ved hjælp af CA ecoDesktop. Energiforbruget er reduceret fra 2,25 millioner kWh til 1,1 millioner kWh (en reduktion på 51%). Disse energi- og omkostningsbesparelser har allerede i løbet af de første 12 måneder hjulpet Systembolaget med at levere et bedre investeringsafkast. Endelig, er virksomheden blevet bedre rustet til at nå sine mål om at blive den førende svenske virksomhed inden for bæredygtighed.
CA Technologies PC Power Management-løsning er hjørnestenen i Systembolagets bæredygtighedsplan frem mod 2020, siger Stig-Göran Flemström, enhedschef i Systembolagets it-afdeling.
CA ecoDesktop er nem at bruge, hurtig at implementere og giver Systembolaget mulighed for at administrere mere effektivt og rapportere om de ca. 4.500 hardware enheders energiforbrug. Alt dette spiller en stor rolle i arbejdet på at sænke vores spiritusforretningers og hovedkontorets energiforbrug, minimere CO2-udslippet og reducere energiomkostningerne, fortsætter han.
En undersøgelse viste, at virksomhedens it-enheder var tændt næsten 94 procent af tiden over en periode på 184 dage. Størstedelen af tiden blev de slet ikke brugt, men spildte energi og producerede unødvendig udledning af drivhusgasser. For at øge medarbejdereffektiviteten og mindske forstyrrelser introducerer CA ecoDesktop Power Management særlige profiler, der minimerer opstartstid, lukker inaktive systemer og eksekverer Power Management politikker uden at forstyrre brugeren.
Det betyder i praksis, at Systembolagets kasseapparater går i dvale et forudbestemt antal timer efter lukketid og genaktiveres lige inden åbningstid. Hvis it-systemerne skal vedligeholdes i løbet af natten, kan enheden vækkes, så vigtige opdateringer kan blive installeret. Alle enhedernes data monitoreres løbende og samles til rapportering.
Om Systembolaget
Systembolaget er en statsejet kæde af spiritusforretninger i Sverige, som er den eneste forhandler, der har tilladelse til at sælge drikkevarer med mere end 3,5% alkohol. Systembolaget har et landsdækkende forhandlernetværk af 420 forretninger. For at købe alkohol hos Systembolaget, skal man mindst være fyldt 20 år. På svenske restauranter og barer er det lovligt at købe alkohol som 18-årig.
Om CA Technologies
CA Technologies (NASDAQ: CA) provides IT management solutions that help customers manage and secure complex IT environments to support agile business services. Organizations leverage CA Technologies software and SaaS solutions to accelerate innovation, transform infrastructure and secure data and identities, from the data center to the cloud. Learn more about CA Technologies at www.ca.com.
Kontaktinformation:
Stephanie Delaey
CA Technologies
+ 44 (0) 1753 242 262