Slået op d. 02.10.2024
Projektleder med fokus på bæredygtighed og ESG til By & Havns direktionssekretariat
Brænder du for at arbejde med bæredygtig omstilling i en virksomhed, hvor det er en prioriteret agenda? Du skal ikke gå kold når du hører forkortelser som ESG og CSRD, men til gengæld må bogstavkombinationerne gerne give dig lyst til at omsætte til mål og handlinger og dokumentation, der engagerer kollegaer og omverdenen.
Har du samtidig erfaring med eller interesse for social bæredygtighed i bygge- og ejendomssektoren er det en fordel.
Så har vi måske jobbet til dig
Om jobbet
Hos By & Havn får du en unik mulighed for at være med hvor det sker. Vi ønsker vi at gå forrest i bæredygtighedsarbejdet- og rapporteringen, så vi sammen med byggebranchen, ejendomssektoren og vores samarbejdspartnere sætter et dokumenteret positivt ESG-aftryk på byudviklingen og By & Havns egen drift.
By & Havn ønsker at påtage sig et aktivt lederskab som udvikler, bygherre og arbejdsgiver og har som ambition at gå foran i by- og havneudvikling gennem:
- Systematisk inddragelse af bæredygtighedstiltag i alle dimensioner af planlægning og drift.
- Afprøvning af nye løsninger, der fremmer bæredygtighedstiltag i ejendoms- og byggebranchen.
- Dialog, borgerinddragelse og partnerskaber i udviklingen af byen og havnen.
For at styrke arbejdet med bæredygtighed og samfundsansvar søger vi en projektleder til By & Havns direktionssekretariat. Direktionssekretariat består af 6 medarbejdere og bidrager til tværgående opgaver i organisationen samt den løbende betjening af direktion og bestyrelse.
Vi arbejder med bæredygtighed og ESG på tværs af By & Havns organisation for at sikre at alle medarbejderes viden og kompetencer inddrages i arbejdet med ESG og bæredygtighed. Samtidig har vi fokus på By & Havns årlige rapportering i henhold til EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og EU-taksonomi, hvor By & Havn er omfattet fra regnskabsår 2025.
Med afsæt i de eksisterende aktiviteter bidrager du til et samlet overblik og fremdrift i forhold til ESG som det folder sig ud i CSRD og EU-taksonomien.
Du vil sammen med projektchefen for bæredygtighed få en nøglerolle i forhold til både at drive konkrete bæredygtighedsprojekter og styrket rapportering. For begge områder gælder, at projektledelse og forandringsledelse i tæt samarbejde med dygtige kollegaer fra de relevante fagområder.
Et af de områder, hvor du vil få en særlig rolle i at skabe overblik og fremdrift, er indenfor social bæredygtighed. Hos By & Havn omfatter social bæredygtighed, både selskabets rolle som arbejdsgiver, som bygherre og som byudvikler. Vi har allerede stærke indsatser på disse områder, men ønsker flere konkrete aktiviteter og samarbejder på området og en styrket synlighed.
Dine konkrete opgaver vil omfatte:
- Bidrage til overblik, udvikling og rapportering vedrørende By & Havns bæredygtighedsindsatser.
- Understøtte fremdrift, projektledelse og arbejdsgrupper i en række konkrete bæredygtighedsprojekter indenfor social bæredygtighed.
- Projektlederrolle med fokus på social bæredygtighed i forhold til CSRD og EU taksonomi, i tæt samarbejde med relevante fag-kollegaer.
- Rapportering og dokumentation i forhold til By & Havns bæredygtighedsarbejde, herunder i forbindelse med udarbejdelse af ESG-rapportering og opfølgning.
- Indarbejdelse og tydeliggørelse af CSRD-standarder og EU-taksonomi i det løbende bæredygtighedsarbejde
Om dig
- Du brænder for at forbinde ambitioner og målsætninger på bæredygtighedsområdet med konkrete handlinger og dokumenterbar effekt.
- Vi forestiller os at du har en kandidatgrad, og kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring.
- Din uddannelsesbaggrund kan være samfundsvidenskabelig eller teknisk funderet og afspejler interesse for og viden om bæredygtighed.
- Relevant erfaring indenfor området med ESG, bæredygtighed og rapportering er en fordel, men lige så vigtigt er engagement og lysten til at lære og få andre med om bord.
- For at lykkes i jobbet skal du arbejde systematisk og analytisk med blik for såvel de store linjer som de djævelske detaljer.
- Du skal i klart sprog kunne formidle komplekse emner, både til dine kolleger i By & Havn og i forbindelse med rapportering.
- Du trives i en organisation med et højt fagligt niveau, og hvor tværfagligt samarbejde er en forudsætning for succes.
Om By og Havn
København vokser, og i 2030 vil 60.000 flere kalde byen for deres hjem. By & Havn udvikler både byen, den rekreative havn og erhvervshavnen på ansvarlig vis. Vi skaber rammerne og pladsen til endnu flere københavnere kan få mulighed for at blive en del af fællesskabet i byen i fremtiden.
By & Havns aktiviteter skal bidrage til at levere løsninger på politisk vedtagne mål, som reduktion i CO2-udledning, flere almene boliger og grøn omstilling af havnen. Løsningerne, vi leverer, skal række flere årtier ud i fremtiden – til glæde for nuværende og fremtidige københavnere, virksomheder og gæster i København.
By & Havn som arbejdsplads
Du vil møde en kultur, som er præget af et uformelt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på en god og respektfuld omgangstone og tværfagligt samarbejde. Du bliver en del af et team af kollegaer med fokus på faglighed og fremdrift.
By & Havn tilbyder en række personalegoder, som bidrager positivt til medarbejdernes hverdag, ligesom der er fokus på at udvikle og fastholde virksomhedens medarbejdere.
Du får din daglige gang i vores smukke historiske bygning, der ligger med udsigt til Kastellet og hele havnefronten.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt sekretariatschef Peter Bønløkke 51 37 28 58 eller projektchef for ESG Christine Rich 30 68 82 12
By & Havn opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Ansøgningsfristen er den søndag den 20. oktober 2024 kl. 23.59. Vi vurderer løbende indkomne ansøgninger og planlægger at afholde samtaler 23. og 24. oktober.
Vi glæder os til at høre fra dig. Søg stillingen ved at klikke på knappen: ”Søg stillingen”.