UN Global Compact Network Denmark

Morgenmøde

Morgenmøde: Introduktion til arbejdet med biodiversitet

Hvordan kommer din virksomhed i gang med at arbejde med natur og biodiversitet? Og hvorfor er det vigtigt? Det tager vi fat på til dette morgenmøde, hvor du også vil blive introduceret for værktøjer og rammeværker du kan bruge til at komme i gang med arbejdet.

Kategori

Morgenmøde

Sted

Online via Zoom

Start dato

2. oktober 2024 kl. 10:00

Slut dato

2. oktober 2024 kl. 11:00

Foto: UN Global Compact Network Denmark

En natur under pres

Vores natur er under stort pres, og ikke mindst planetens biodiversitet – mangfoldigheden af levende organismer – som er rygraden i ethvert modstandsdygtigt økosystem. Siden 1970 har vi fx gennemsnitligt mistet op mod 69% af den samlede bestand af pattedyr, fugle, fisk, krybdyr og padder. Det går ikke alene ud over naturens herlighedsværdi, men svækker også de økosystemer og tilhørende tjenester, som vi som mennesker er dybt afhængige af. Naturens økosystemtjenester er bl.a. med til at sørge for, at vi har rent vand og luft, at vores kyster er sikrede mod oversvømmelse, at drivhusgasser bliver lagret i stedet for at bidrage til den globale opvarmning – og meget mere.

Derfor er god fornuft og forretning i at passe på naturen og biodiversiteten.

Men hvordan kan din virksomhed reducere sit negative aftryk på naturen og sørge for at genopbygge den? Det tager vi fat på til dette morgenmøde, hvor vi får besøg af WWF Danmarks Head of Partnership Management, Anne Schärfe. Du vil få en introduktion til hvilken vigtig rolle naturen og biodiversitet spiller i vores samfund, hvorfor det er vigtigt at passe på den, og hvordan din virksomhed kan blive en del af løsningen når det gælder om at genopbygge og værne om naturen og dens ressourcer.

Du vil også blive introduceret for brugbare værktøjer og for gode eksempler fra virksomheder, der allerede er i gang.

Program

10.00 - 10.05: Intro og velkommen

10.05 - 10.10: Intro til biodiversitetskrisen

10.10 - 10.20: Hvorfor er biodiversitet vigtigt for virksomheder?

10.20 - 10.30: Hvor skal man starte som virksomhed?

10.30 - 10.45: Intro til WWF’s Biodiversity Risk Filter

10.45 - 11.00: Diskussion & Q&A

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.