Danske Power-to-X-ambitioner kan blive svære at indfri
Selvom teknologien er klar, og de danske politikere har høje forventninger til en kommende dansk produktion af grønne brændstoffer, kommer flere forhindringer i vejen, mener eksperter.
Danmark skal i de kommende år udvikle et helt nyt sæt af regler og rammer, der muliggør, at grøn strøm fra vindmøller og solceller kan blive brugt til også at producere brint og andre elbaserede brændstoffer (electrofuels) – blandt andet gennem elektrolyse. Arkivfoto..
De danske ambitioner er tårnhøje, når det kommer til at blive førende på verdensplan inden for Power to X – produktion af alternative grønne brændstoffer.
Power to X
Power-to-X eller PtX er et udtryk, der beskriver, hvordan elektricitet transformeres til noget andet. For eksempel, hvordan strøm fra vindmøller og solceller kan tranformeres til grønt brint, som kan bruges til at fremstille gasser og flydende brændsler. Dermed kan fly, toge og biler køre på grønne brændstoffer.
Kilde: Dansk Energi
Læs også: Nyt samarbejde skal sikre Danmark førertrøjen i Power-to-X
Herhjemme er det virksomhederne Siemens og Haldor Topsøe, der er de centrale leverandører af teknologi til Power to X.
De fastslår, at teknologien er klar til brug, men at der går lang tid, før den danske produktion kan sættes i gang – på trods af, at et bredt flertal i Folketinget netop har afsat fire milliarder kroner til tilskud af produktion af nye brændstofformer. Det skriver Berlingske.
Haldor Topsøes direktør for grønne løsninger, Kim Grøn Knudsen, er skuffet over aftalens ambitionsniveau.
”Vi er frontløbere på ambitionen, men lige nu er lande, vi kan sammenligne os med såsom Tyskland, Holland og Sverige foran os, selv om vi har hele kæden af virksomheder, der skal til. Vi har havvind og vindmølleproducenter, vi har virksomheder, der gerne vil drive anlæggene, vi har firmaer som os, der kan lave Power to X, og vi har aftagerne. Der er et kæmpe potentiale og muligheder for synergier, som vi skal i gang med at udnytte”, siger han til Berlingske.
Den nye aftale afsætter omkring en milliard kroner til opsætningen af en kapacitet på 100 megawatt i Danmark frem mod 2030. Der er afsat 3,4 milliarder til støtte til CO2-fangst og –lagring, som først kommer i spil i 2024 og uden synderligt fokus på Power to X.
Den sidste udfordring er markedet
Et produktionsanlæg på 100 megawatt er langt fra at kunne blive omtalt som et stort anlæg – et sådant anlæg skal have en kapacitet på omtrent 1000 megawatt.
Siemens’ nuværende anlæg har en kapacitet på seks megawatt.
I praksis er grøn brintproduktion kun afprøvet i et begrænset omfang, men burde ifølge Peter Weinrech-Jensen, administrerende direktør for Siemens Energy i Danmark, sagtens kunne fungere i et større omfang.
”Vi er sikre på, at løsningen vil virke. Men indtil videre holder vi igen med at sætte gang i produktionen. Rent teknisk er det ingen udfordring at fremstille grøn brint, heller ikke i stor skala, men så længe der ikke er et marked, har produktionen lange udsigter. Vi er nødt til at være sikre på, at der er afsætning i form af ammoniak til landbruget eller skibstransporten, metanol til transportsektoren eller brint til brændselsceller. Derfor er det helt afgørende, at der bliver opstillet nogle lovgivningsmæssige krav og indgået nogle forpligtende internationale aftaler, som betyder, at skibsfarten og transportsektoren aftager produktionen, også selv om den i en periode vil være dyrere end fossilt brændstof”, siger han til Berlingske.
Læs også: VE-agentur: total grøn energiomstilling vil koste 890 billioner – men det kan betale sig
For at Danmark skal kunne trække i den grønne førertrøje, når det kommer til Power to X, mangler politikerne ifølge Peter Weinrech-Jensen og Kim Grøn Knudsen at skabe mere ideelle markedsbetingelser med tilskud og regulering og at lægge en tidsplan, der forhindrer, at udviklingen på området ikke går i stå.
- SMF
