Bæredygtig, cirkulær værdikæde, indkøb og leverandørkortlægning – dit arbejdsområde?
Hvis det er tilfældet, så kunne akademifaget ’Grøn omstilling i praksis’ godt være lige nøjagtigt det praksisnære kurser du bare ikke vil gå glip af, hvis du vil blive mere kompetent til at håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til grøn omstilling i forhold til virksomhedens produkter, services og samarbejdspartnere.
Fokus på Scope 3
Lektor Sanne Østergaard Nielsen fra Erhvervsakademi Aarhus er en af arkitekterne bag faget og underviseren.
”Det store arbejde i en virksomheds grønne omstilling ligger ofte i arbejdet med Scope 3 – altså virksomhedens værdistrømme upstream fra leverandørerne, og igen ud mod kunder – distribution og returflows,” fortæller hun.
ESG, flow og biodiversitet
”På kurset arbejder vi med hele virksomhedens værdikæde – Supply Chain, upstream og downstream, hvor vi ser på de klima- og miljømæssige påvirkninger i hele flowet. E’et i ESG, cirkularitet og indsigt i biodiversitet, vil der også blive arbejdet med,” tilføjer lektor Sanne Østergaard Nielsen.
Forløbet strækker sig over 6 uger og indeholder syv undervisningsgange samt et afsluttende eksamensprojekt.
Du starter 22. oktober på Erhvervsakademi Aarhus og afslutter med eksamen inden jul.
Klik her for at gå til tilmelding
Det lærer du om
- viden om og forståelse for bæredygtig supply chain management i relation til den cirkulære værdikæde
- forståelse for detaljenøjagtighed, samt den fulde ressourcecyklus
- viden og forståelse for aftageres behov, klimaregnskabet, synergier og samarbejder
Det kan du, når du er færdig
- anvende centrale metoder og redskaber inden for opstilling af kriterier for indkøb
- anvende og beregne enkelte ressourcers cirkularitet
- vurdere eksisterende supply chain, opstille samt vælge løsningsmuligheder i relation til bæredygtighed
- udvikle egne kompetencer i relation til den grønne omstilling
- håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til grøn omstilling i virksomheden og dennes produkter, services og samarbejdspartnere
Grøn omstilling i praksis er et obligatorisk fag på akademiuddannelsen i bæredygtighed og grøn omstilling.
Uddannelsen er akkrediteret og din garanti for kvalitet og relevans.
Hvis du er i målgruppen, er der stadig mulighed for at søge kr. 10.000 i tilskud fra omstillingsfonden.