Whistleblower-ordninger i kraftig vækst

Flere af Danmarks største virksomheder som Mærsk, Coloplast og Vestas har i de seneste år etableret såkaldte whistleblower-ordninger, der giver medarbejderne mulighed for anonymt og fortroligt at rapportere om overtrædelser af lovgivning eller interne regler i virksomhedens organisation. Og nye tal fra Datatilsynet viser, at det ikke kun er C20-virksomhederne, der ønsker at etablere en ordning, som sikrer, at uheldige sager bliver spottet og behandlet internt.

I marts havde Datatilsynet godkendt 45 whistleblower-ordninger, mens hele 55 nye var under anmeldelse. Altså bliver det samlede antal af ordninger mere end fordoblet i løbet af 2011.

Christian Honoré, der er partner i revisions- og rådgivningsvirksomheden KPMG mener, at den stigende interesse for at etablere whilsteblower-ordninger skyldes, at virksomheder i dag skal dokumentere, at de driver en ansvarlig forretning.

”Virksomhedernes eksterne stakeholdere forventer, at en række krav indenfor blandt andet miljø, etik og menneskerettigheder bliver overholdt. Og i takt med at virksomhederne bliver mere og mere globale, bliver det også sværere og sværere at kontrollere, om alle i organisationen har samme opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Derfor ser vi, at et stigende antal virksomheder bruger whistleblower-ordninger som et værktøj til at sikre, at virksomhedens code of conduct bliver overholdt.”

Christian Honoré tilføjer, at det også har pustet til væksten i ordningerne, at det i seneste version af ”Anbefalinger for god selskabsledelse” bliver anbefalet, at virksomhedens ledelse tager stilling til, om det er en god idé at etablere en whistleblower-ordning, som led i den overordnede risikostyring.

Kommunikationen er vigtig

Før man som virksomhed går i gang med at implementere en whistleblower-ordning, er der dog en lang række overvejelser, som man skal tage stilling til, mener Brian Christiansen, der i dag er partner i PwC og tidligere, som Novo Nordisk-medarbejder, var med til at implementere virksomhedens Whistleblower-ordning.

Han fremhæver først og fremmest, at det er en forudsætning, at virksomheden har formuleret en Code of Conduct. For hvis ikke, der er klare etiske regler på plads, er det svært at fastslå, hvornår de er blevet brudt. Dernæst mener Brian Christiansen, at det er meget vigtigt, at ordningen bliver gjort spiselig for medarbejderne.

”I vores del af verden er en whistleblower i manges øjne lig en sladderhank. Så det er vigtigt, at indførelsen af ordningen bliver kommunikeret rigtigt. Man skal forklare medarbejderne, at ordningen skal ses som en ekstra ventil, som ikke er indført, fordi man stoler mindre på dem. Det skal også gøres helt klart, hvilken type henvendelser, ordningen skal bruges til - og at almindelige dagligdags problemer naturligvis fortsat skal diskuteres med nærmeste leder,” siger Brian Christiansen og tilføjer, at det også er værd at overveje, om man skal bruge et andet ord en whistleblower-ordning:

”For nogle har ordet ”whistleblower” en meget negativ klang. ”Compliance hotline” eller ”Integrity helpline”, lyder mere positivt og løsningsorienteret, ”pointerer han.

Intern eller ekstern?

Ifølge Brian Christiansen er der også en række driftmæssige overvejelser, der er vigtige at få på plads på et tidligt stadie. Blandt andet om man selv vil administrere ordningen, eller om man vil bruge en ekstern partner.

”Fordelene ved en intern løsning er, at du kan afvise simple anklager eller påstande, fordi du kender organisationen, og du ved en masse, som i hænderne på en ekstern partner risikerer at blive problematiseret unødvendigt. Til gengæld er der typisk større tillid til, at en ekstern løsning er 100 procent anonym. Derudover er der med en ekstern løsning altid nogen til at besvare telefonen eller evt. en mail. Det slipper virksomheden for selv at bruge resurser på,” siger Brian Christiansen, som mener, at den enkelte virksomhed selv må vurdere hvilken løsning, der passer bedst til organisationen.

Overvejelserne er altså mange og resurseforbruget stort, når en velfungerende whistleblower-ordning skal stables på benene, men Brian Christian vurderer alligevel, at fordelene er langt større end ulemperne.

” Det er min klare oplevelse, at whistleblower-ordninger virker. Specielt i større virksomheder, hvor organisationen er stor, kompleks og geografisk spredt, vil en whistleblower-ordning oftest give positive resultater. Med stor diversitet og geografiske spredninger følger nemlig altid udfordringer i forhold til uetisk gøren og laden blandt medarbejdere eller leverandører. Alt andet er naivt at tro.”

www.csr.dk/strategi