Roskilde Festival for CSR-professionelle

2012-udgaven af CSR AWARDS er udvidet til to dage, så der bliver mere tid til at gå i dybden med specifikke CSR-emner. Selve prisuddelingen, som hædrer Danmarks største CSR-succeser, er udvidet til at omfatte i alt 15 priser.

Ved sidste års CSR AWARDS var Grundfos en af vinderne. Virksomheden snuppede prisen for bedste kommunikation, som blev uddelt af Erhvervsmagasinet CSR..

06.11.2012

Lasse Andersen , CSR.dk

Sidste år tiltrak det nyetablerede CSR AWARDS 850 deltagere til en tætpakket dag på Symbion i Sønderborg med indlæg fra en række danske topledere og CSR-eksperter. Mediedækningen var massiv, og den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore tilførte arrangementet international ”star quality”. I næste uge skal succesen følges op, og arrangørerne har på baggrund af deltager-feedback udvidet arrangementet til to dage. Dermed bliver der i år mere tid til at netværke og høre mere om specifikke CSR-områder.

Læs også: Og de nominerede er...

Det sker blandt andet gennem såkaldte sideevents, der på 1. dagen skal appellere til de deltagere, der har fingrene nede i CSR-arbejdet til daglig. Hver sideevent vil blive holdt af en virksomhed eller organisation, der har specialistviden inden for et bestemt CSR-område.

Deltagere skal overraskes
Manden bag CSR AWARDS, Axel Boisen, håber at tilfredsstille de deltagende CSR-eksperters behov for viden, men også at give dem noget de ikke forventede.    

”Jeg har en fortid i musikbranchen, og jeg vil gerne skabe en stemning, der minder lidt om Roskilde Festival: Der er nogle koncerter, man skal se, men man oplever også noget andet godt undervejs, som man slet ikke havde regnet med,” forklarer Axel Boisen om konceptet med sideevents.

På 2. dagen håber Axel Boisen, at programmet vil tiltrække CEOs og CFOs. Deres interesse skal fanges via oplæg fra blandt andet ISS’ internationale CEO Jeff Gravenhorst, CEO i Danfoss Niels Bjørn Christiansen og selvfølgelig arrangementets absolutte hovednavn, USA's 42. præsident Bill Clinton.

Læs også: Kinesisk topnavn til CSR Awards

Nye priser i spil
Festen sluttes af med uddelingen af 15 CSR AWARDS til de danske virksomheder, organisationer eller personer, som er længst fremme i CSR-skoene.

Sammenlignet med sidste år er der kommet fire nye priser til. En af dem er PPP Prize (Public-Private-Partnership), som gives til et af det mest innovative og fremsynede offentlige-private samarbejde i Danmark.

De tre nominerede i kategorien er ProjectZero, Grøn Erhvervsvækst og Formel M. For det fem år gamle ProjectZero, der har som mål at skabe vækst i Sønderborg baseret på CO2-neutral udvikling, har nomineringen stor betydning.

CSR-vinklen virker
”Når vi i dag henvender os til virksomheder og organisationer for at etablere et samarbejde, så virker det at aktivere CSR-vinklen. Derfor spiller det en kæmpe rolle at ProjectZero nu bliver associeret med CSR gennem nomineringen til PPP Prize. Jeg tror også, at nomineringen er med til at fjerne en hver tvivl om ProjectZeros modenhed og robusthed, selvom vi kun er fem år gamle,” siger Peter Rathje, der er administrerende direktør i ProjectZero.

Han er ikke bange for at skulle leve op til CSR AWARDS’ mantra om, at danske virksomheder og organisationer skal være mere ”blæredygtige”.

”I de fem år ProjectZero har eksisteret, har vi reduceret CO2-udledningen i Sønderborg-området med cirka 18 procent og skabt 800 nye job, det vil vi gerne prale af,” understreger Peter Rathje.

Det fulde program for CSR AWARDS kan ses på csrfonden.dk.

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

23.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Casper skal til EM i elektrikerfaget: ”Jeg er mere end bare en elektriker”

16.04.2025CSR.dk

Der er meget mere at hente i ansvarlig markedsføring

16.04.2025Schneider Electric

Sponseret

Schneider Electric anerkendt som nr. 1 inden for liquid cooling

11.04.2025CSR.dk

Klimavenlig kampagne skal få turister til Aarhus

09.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Studentermedhjælper med stærke evner inden for eventafvikling og -koordinering

09.04.2025Toms Gruppen A/S

Sponseret

Toms Gruppen viser fremskridt på alle strategiske bæredygtighedsområder

31.03.2025CSR.dk

ESG-kommunikation med nyt bagtæppe

31.03.2025Creative ZOO

Sponseret

Værdiskabende rapportering: Sådan sikrer I det gode samarbejde

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle