Resultater af kommunale energiaftaler hemmeligholdes

Det skorter sjældent på god vilje og lyst til at udbasunere ambitioner på klimaets vegne, når danske kommuner underskriver Center for Energibesparelsers såkaldte kurveknækker-aftale, der sætter et præcist mål for, hvor meget energiforbruget i kommunen skal reduceres over en årrække. Center for Energibesparelser tilbyder til lejligheden hjælp til profilering i pressen, så lokalmedierne kan få en velskrevet pressemeddelelse og et godt billede af borgmesteren, der med et smil på læben underskriver aftalen, der udadtil ”brander” kommunen som energivenlig.

Offentligheden kan dog skyde en hvid pil efter at få at vide, om kommunerne rent faktisk når de mål, de forpligter sig til i aftalerne. Center for Energibesparelser ønsker nemlig ikke at offentliggøre hverken resultaterne fra de kurveknækker-aftaler, der er udløbet, eller delresultater fra de aftaler som løber over en længere årrække.

”Grunden til, at vi ikke vil offentliggøre resultaterne er, at vi ikke vil hænge kommunerne ud, men hellere motivere dem til at komme i gang. I aftalerne fremgår en officiel målsætning om, at kurven skal knækkes, og at der skal spares en vis procent energi over en række år. Det holder vi kommunerne op på, men hvorvidt det lykkes eller ej, det er det ikke vores opgave at kommunikere om,” fastslår projektleder i Center for Energibesparelser Anders Hjort Jensen, til trods for, at det er kommunerne selv, der sætter et mål for, hvor meget de vil reducere energiforbruget, og hvor mange år de skal bruge til det.

Aftaler uden værdi

Den procedure får Martin Lidegaard, der er formand for den grønne tænketank Concito, op af stolen.

”Hvis aftalerne overhovedet skal have en værdi, skal resultaterne selvfølgelig offentliggøres, så det er muligt at vurdere kommunernes indsats. Når man har solet sig i den positive omtale, det giver at gøre noget for miljøet, så skal man selvfølgelig også stå til regnskab på et tidspunkt. Ved at holde resultaterne hemmelige risikerer man ganske enkelt kommunal greenwashing,” siger Martin Lidegaard til Erhvervsmagasinet CSR.

I Det Økologiske Råd undrer man sig også meget over den lukkede praksis for kurveknækker-aftalerne.

”Hvis en kommune frivilligt har skrevet under på en aftale og er kommet i avisen på det, så skal kommunen også holdes op på, om den har nået det, der er aftalt. Jeg mener ikke, det er seriøst for en offentlig instans som Center for Energibesparelser, at udbyde sådan en aftale, hvis ikke resultaterne bliver offentliggjort,” siger Søren Dyck-Madsen, der er energi- og klimamedarbejder i Det Økologisk Råd.

Anders Hjort Jensen erkender problematikken og understreger, at hvis en kommune pynter sig med grønne fjer uden at gøre en indsats, så er Center for Energibesparelses klar til at ophæve aftalen. Ifølge ham selv er det dog ikke sket med en eneste af de 70 aftaler, der er lavet med kommunerne.

Resultater vigtige for politikere

Løftet om at ophæve aftalen med ”greenwash-kommuner” får da heller ikke kritikken til at forstumme. Søren Dyck-Madsen mener nemlig også, at det er et demokratisk problem at holde hånden over de kommuner, der ikke lever op til deres kurveknækkeraftale.

”Offentliggørelsen er vigtig lokalpolitisk, mener jeg. Hvis ikke oplysningerne er kendte, forhindrer man det lokale politiske system i at tage fat internt i kommunen, fordi de simpelthen ikke har den nødvendige viden. Det at være nummer næstsidst blandt de 70 kurveknækker-kommuner kan jo være en stor drivkraft for lokale politikere til at få skubbet deres kommune i den rigtige retning,” siger Søren Dyck-Madsen.

Martin Lidegaard er enig og påpeger, at det også for politikerne på Christiansborg er uhyre vigtigt at vide, hvor meget kommunerne leverer i energibesparelser.

”Folketingspolitikerne skal ikke bare vide hvad kommunerne gerne vil, men også hvad den faktiske udvikling er, så de har mulighed for at vurdere, om der skal yderligere nationale virkemidler til for at fremme kommunernes energispareindsats,” konstaterer han.

Martin Lidegaard pointerer også, at man mister muligheden for at skabe positiv konkurrence imellem kommunerne, når resultaterne af kurveknækkeraftalerne kun er kendt af Center for Energibesparelser.

”Der vil uden tvivl være prestige i at kunne dokumentere, at man er den kommune i landet, der er bedste til at spare på energien. Så der ville helt sikkert blive en positiv kamp om at ende øverst på listen blandt kurveknækker-kommunerne, hvis man eksempelvis offentliggjorde resultaterne årligt,” påpeger Martin Lidegaard.

Alle når målet, næsten

Offentlige resultater eller ej, så fastholder Anders Hjort Jensen, at kurveknækker-aftalerne fungerer efter hensigten, og han tror på at målene i samtlige nuværende kurveknækker-aftaler bliver overholdt, i hvert fald næsten:

”Sagen er, at vi har kørt i nogle år med kurveknækker-aftaler, så de lavthængende frugter er ved at være taget. Dermed bliver de næste procent sværere, men jeg har en forventning om, at vi samlet set vil nå i mål. Og når jeg siger ”nå i mål”, så mener jeg, at hvis man har sat en målsætning, der hedder, at man vil reducere to procent, men kun når en procent, så er man faktisk også nået i mål. Hvis man altså fortsætter med at knække kurven. Det er det, det handler om,” siger Anders Hjort Jensen.
I december afslørede Information, at kun otte ud af 48 såkaldte ”klimakommuner” levede op til målet om at reducere CO2-udslippet med to procent årligt. Det er Danmarks Naturfredningsforening, der står bag klimakommuneaftalerne, der i deres form er beslægtede med kurveknækker-aftalerne. Organisationen valgte selv at offentliggøre resultaterne.

www.csr.dk/kommunikation