Opfinderen af Social Business vil ikke møde kritisk journalist

Da Muhammed Yunus besøgte København for nylig og talte ved en lukket konference arrangeret af DI og Danida, besluttede DR P1 Orientering at hyre freelance-journalist og dokumentarisk Tom Heinemann til at stå for DR's eksklusive interview. Men det frabad opfinderen af mikrolån og Social Business, nobelprismodtageren Muhammed Yunus sig.

Tom Heinemann er prisbelønnet journalist og dokumentarisk. I 2009 modtog han Timbuktofondens pris på 100.000 kroner for sin u-landsjournalistik. Heinemann har blandt andet produceret den meget omtalte dokumentarfilm "Fanget i mikrogæld", som beskriver uheldige sider ved mikrolån - det koncept, som Muhammed Yunus fik nobelprisen for i 2007.

DR havde netop valgt at sende Heinemann til Yunus-arrangementet, fordi han har meget stor indsigt i de områder, økonomiprofessor Muhammed Yunus beskæftiger sig med.

Læs også: Novo Nordisk er ikke Social Business

De ubesvarede spørgsmål
Tom Heinemann har i flere år uden held stræbt efter at få et interview med Muhammed Yunus, men det lykkedes altså heller ikke i København. Erhvervsmagasinet CSR har spurgt Tom Heinemann, hvilke spørgsmål han gerne ville have stillet til Muhammed Yunus.

Tom Heinemann siger:
"Yunus har jo selv sagt - gentagne gange - at Social Business vil udrydde såvel fattigdommen som arbejdsløsheden. Det samme sagde han om mikrofinans. Her fremhævede han, at man snart skulle gå på museum for at se, hvordan fattigdom så ud i Bangladesh. Disse to udtalelser er blevet imødegået mange gange af andre økonomer. Jeg ville gerne have hørt Yunus selv kommentere kritikken".

Definition på Social Business
Muhammed Yunus definerer en social virksomhed i Social Business-konceptet som en virksomhed, hvor investor har til formål at hjælpe andre uden at tage nogen økonomisk gevinst selv. Virksomheden skal dog generere tilstrækkelig med indtægter, så den kan dække omkostningerne.

Journalist og dokumentarist Tom Heinemann forklarer begrebet Social Business som en forlængelse af begrebet CSR, der igen er en forlængelse af Corporate Governance, der er forlængelse af Good Governance, der er en forlængelse af Grønne Regnskaber.

"For mig er der ikke meget nyt under solen, og bedømt på, hvad blandt andre DI og Grundfos sagde forleden, så tror jeg også, at dette gælder for store danske virksomheder. Langt de fleste store danske virksomheder, der også arbejder i udlandet - herunder - i udviklingslandene, har jo allerede indført begrebet - funderet i CSR - så jeg tror ikke, at de kan bruge Social Business til særlig meget", siger Tom Heinemann.

DI og Social Business
Direktør i DI Thomas Bustrup mener ikke, det er afgørende, om danske virksomheder følger Social Business-manualen til punkt og prikke. Han synes, der skal være plads til, virksomhederne finder deres egen forretningsmodel.

"Jeg kan godt lide, at vi har en rendyrket model som Social Business, og at nogle virksomheder gør sig umage med at følge den. Men jeg synes også, det er i orden, at andre gør det på en anden måde. Det vigtige er, at private aktører nu spiller en rolle og, at udviklingslandene ser det som noget positivt", siger Thomas Bustrup til CSR.dk.

"Jeg kan sagtens forestille mig, at virksomheder, som i dag følger Social Business-modellen og dermed undlader at trække penge ud på et senere tidspunkt vil vælge en anden model. Jeg går ikke så meget op i, om virksomhederne trækker profit ud eller ej", forklarer Thomas Bustrup. Han understreger, at Social Business får størst gennemslagskraft, hvis den bygger på lokale kompetencer og arbejdskraft.

Læs også: om Yunus Social Center