Nye toner fra en knap så ubekvem Al Gore: der er håb

Løsninger og optimisme supplerer dommedag og dårlige nyheder når Al Gore holder foredrag i 2015.

Al Gore har fået øjnene op for en række årsager til at være mere optimistisk på klodens klimas vegne. .

24.07.2015

CSR.dk

I 2006 kom filmen ’En ubekvem sandhed’ og Al Gores liv som klimaforkæmper blev for alvor sat i gang. Han har siden rejst verden rundt en hel del gange og talt om hvorfor klimaforandringer er et problem, og hvad der vil ske, hvis verden ikke ændrer kurs.

I sit oprindelige oplæg fokuserede 95 procent af indholdet på klimaproblemet i sig selv. I dag er den del nede på cirka 50 procent.

Resten af tiden bruger Al Gore nu på at fortælle om ting, der kan gøre ham optimistisk. For der er håb, siger han.

F.eks. er talrige kulkraftværker blevet nedlagt I USA, og opførelsen af en række foreslåede kulkraftværker er blevet aflyst. Produktionen af vindkraft i dag er 12 gange større end eksperterne forudsagde i år 2000. For solenergi er det tal 62. Og man forventer, at i de næste par år kommer solenergi til at koste det samme som den gennemsnitlige elpris i 47 ud af 50 amerikanske stater.  

Med lagringsteknologi på vej i samme retning, prisen er faldet 90 procent over 20 år og forventes at blive halveret endnu engang over de næste to år, er vi på vej med teknologier der udgør reelle konkurrenter til fossile brændstoffer.

”Den vedvarende energis tidsalder begynder nu”, sagde Al Gore til mere end 500 deltagere i Canada, i en seance som skulle gøre dem til certificerede klimaforedragsholdere under Al Gores Climate Reality Project. ”Vi  vil vinde dette her. Vi skal bare have højere fart på sejren”.  

Ting Al Gore synes giver grund til optimism:

Den nuværende pave skaber opmærksomhed omkring klimaforandringer og opfordrer til at skride til handling.

Kina er kommet med på klimavognen – drevet af frygten for politisk uro pga luftforuening. Kina er begyndt at prissætte carbon, begrænse kulkraft og investere kraftigt i ren energi.

Faglige fællesskaber – alt fra læger til brandmænd – tager stilling og kræver handling.

Investorer og finansielle regulatorer som f.eks. Bank of England er begyndt at se de finansielle risici der følger af at en verden på kulbaseret energi vil forsvinde, hvilket vil føre til at aktiver designet til fossile brændstoffer til en værdi af milliarder af dollars vil blive overflødige. Flere og flere investorer trækker sig ud af fossile investeringer.

Markedet for grønne obligationer er i vækst, med milliarder af dollars på vej mod klimavenlig infrastruktur og energiprojekter.

Små og store byer verden rundt forpligter sig til at blive 100 procent grønne i løbet af det næste tiår

Vestforbrænding

Sponseret

Vi går i dybden med CO2

CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

Relateret indhold

17.06.2025CSR.dk

Danmark har 20 år til at blive klimaneutral

17.06.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Nyt nordisk program skal klæde virksomheder på til videnskabsbaserede klimamål

16.06.2025Vestforbrænding

Sponseret

Vi går i dybden med CO2

13.06.2025CSR.dk

Grønnere telefoner på vej med nye EU-regler

10.06.2025CSR.dk

Nyt center skal hjælpe virksomheder med at forvandle slidte produkter til ny forretning

09.06.2025Klimakampen ApS

Sponseret

Middelfart Erhverv inviterede til digital Klimakamp

06.06.2025Brdr. Dahl A/S

Sponseret

Brødrene Dahl sætter CO2-tal på 70.000 varer

05.06.2025CSR.dk

Regningen stiger: Klimaskader har allerede kostet samfundet milliarder

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle