Ny klimaaftale faldet på plads: EU strammer op i sit kvotesystem
Endnu flere europæiske virksomheder og brancher får nu loft over sine drivhusgasudledninger i kraft af EU’s nye klimaaftale. EU-medlemmer er blandt andet blevet enige om at omfatte både transport- og byggebranchen i kvotesystemet, ETS.
Alle EU's medlemmer blev i weekenden enige om at stramme ETS, kvotesystemet, op. PR-foto: Det Europæiske Råd.
Transportsektorens CO2-udledninger skal nu også reguleres i EU. Det er hvis det står til en klimaaftale, som unionens medlemmer natten til søndag blev enige om. Nu skal aftalen blot vedtaget i Europa Parlamentet og medlemmernes egne parlamenter.
Aftalen udvider og strammer op i det kvotesystem, ETS, som siden 2005 har sat loft over visse sektorer og virksomheders CO2-emissioner i EU og ladet dem betale for udledningerne udover deres kvoter. Samtidig bliver ambitionen hævet, så EU nu stiler efter at reducere drivhusgasudledningen med 62 procent inden 2030.
Læs også: International alliance vil udfase fossile lastbiler fra 2035
”Denne aftale vil levere et kæmpestort bidrag til kampen mod klimaforandringer,” siger Peter Liese, som har stået i spidsen for forhandlingerne på vegne af EU-Parlamentet, til mediet Euractiv.
Udover transportsektoren står også byggebranchen til at blive omfattet af EU’s kvotesystem. Aftalen indebærer også, at skibstransport skal indlemmes i ETS, ligesom omkring 10.000 kraftværker også bliver indlemmet og dermed vil komme til at betale for at udlede CO2.
Fit for… 62
For omkring halvandet år siden fremlagde EU sin store, sammenhængende klimaplan, ’Fit for 55’. Ifølge planen skulle EU’s CO2-udledninger i 2030 være skåret med 55 procent sammenlignet med 1990. Det er netop for at nå dette mål, at EU’s kvotesystem nu strammes op.
Samtidig har EU opdateret sit mål for 2030, så klimaaftrykket nu skal være reduceret med 62 procent i stedet for 55. Og det er en flot præstation, at medlemslandene er blevet enige om et opdateret kvotesystem, der stadig muliggør ’Fit for 55’, mener Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere formand for Klimarådet:
”Kunne man virkelig få medlemslandene med på alt det, for det var trods alt en væsentlig skærpelse af ambitionsniveauet? Det ser det nu ud til, så det er da glædeligt, at det faktisk er lykkedes,” udtaler han til Politiken og fortsætter:
Læs også: Staten er i fuld gang med at finde områder til kæmpe solcellepark
”Det kan jo selvfølgelig også have noget at gøre med, at der er en krisestemning. Nu er der ikke bare et klimaargument for, at vi skulle gøre de der ting, men også et energiforsynings- og sikkerhedsargument. Det har nok hjulpet, men det er virkelig glædeligt, at man har kunnet enes blandt så mange lande med så forskellige interesser.”
Det største benspænd, som klimaaftalen ser ud til at kunnefalde over, når den skal implementeres, bliver formentlig reaktionerne, når de gratis kvoter skal udfases frem mod 2030. Så har virksomheder nemlig ikke længere mulighed for en at udlede én dråbe drivhusgas uden at skulle betale for det.
”Den nye klimatold hjælper ikke de virksomheder, der eksporterer ud af EU. Hen ad vejen mister de nogle af de gratis kvoter, som de får i dag. Hvis de får højere omkostninger til råvarer og halvfabrikata, fordi import af CO2-tunge varer til EU nu bliver pålagt den her told, og de samtidig eksporterer en stor del af deres produktion ud af EU, så får de det sværere,” vurderer Peter Birch Sørensen.
En del af aftalen er dog også, at der oprettes en pulje penge, som medlemslande kan bruge til at iværksætte ordninger, som skal hjælpe sårbare borgere og små erhvervsdrivende med at komme igennem den grønne omstilling, heriblandt eksportvirksomheder.
- KCP
