Nationalregnskabet der bevæger sig videre end BNP

Når verdens lande skal rangeres efter styrke er bruttonationalproduktet (BNP) en klassisk og forholdsvis simpel målestok. BNP per capita – hvor meget producerer hver enkelt indbygger om året – kan bruges til direkte at sammenligne verdens nationer på tværs af kontinenter, folkeslag, religioner etc., sådan som eksempelvis CIA’s World Factbook gør det

Læs også: Flere grønne job i Danmark

Men denne rangordning, hvor Danmark i øvrigt ’kun’ er nr. 33, et stykke efter Sverige og langt efter Norge, giver kun et billede af den økonomiske situation i et land, og det er for snævert et kriterier at bedømme lande ud fra, mener flere og flere internationale aktører, herunder Tyskland og Sverige og andre lande, vi sammenligner os selv med.

På den baggrund er Danmarks Statistik – som tidligere omtalt her på CSR.dk – i færd med at udarbejde Danmarks grønne nationalregnskab, der skal ”supplere det traditionelle nationalregnskab og give et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling”, som det hedder.

Forspring skal indhentes
Regnskabets tilblivelse blev sat i gang af den tidligere regering og projektet løber frem til udgangen af 2017, hvorefter finansieringen – indtil videre – slutter. Og det er absolut nødvendigt tiltag, vurderer en af de folkene bag. En række andre EU-lande som bl.a. førnævnte, har nemlig arbejdet med grønne nationalregnskaber i længere tid og dermed oparbejdet et forspring på området, som vi nu er ved at indhente, skriver Erhvervsfilosofi.

”Vi er meget godt på vej med det igangværende projekt og har opfyldt mange af de internationale standarder, der ligger til grund for et grønt nationalregnskab. Før vi gik i gang, lå vi i den nederste halvdel blandt de lande, vi ofte sammenligner os med”, siger chefkonsulent for Danmarks Statistik, Ole Gravgaard, til erhvervsfilosofi.dk.

Det grønne regnskab omfatter en lang række emner og effekter omkring forholdet mellem økonomi, økonomisk udvikling og miljø- klimamæssige påvirkninger, ligesom det vurderer værdien af den grønne produktionssektor og de grønne tjenesteydelser, danske virksomheder leverer.

Dermed kan regnskabet, ifølge Ole Gravgaard, give et billede af Danmarks nationalformue i en bred forstand, bl.a. ved at analysere balancen mellem udslippet af drivhusgasser og produktion og forbrug, og således belyse status for den cirkulære økonomi herhjemme.

Regnskabet bygger på FN-standarden SEEA, der er udarbejdet sammen med blandet andet EU og OECD, gennem en langvarig proces, som i Ole Gravgaards optik udgør et kvalitetsstempel og dermed understreger, at det grønne regnskab er ”… et solidt statistisk produkt, som står højt på dagsordenen blandt de internationale organisationer og i mange lande”, som han har formuleret det i en klumme i ugebrevet Mandag Morgen.

Clean tech som vej til mindre CO₂-udslip
Og hvordan ser det så ud, det danske regnskab? Indtil videre har arbejdet opridset et par klare billeder; Danmarks rolle som stor nation i international skibsfart, selvsagt med Mærsk som bannerfører, er med til at øge vores CO₂-udslip i stor stil, ligesom vores store materialeimport – ifølge Erhvervsfilosofi 60 mio. ton om året – øger udslippet i de lande, der eksporterer til os.

Til gengæld trækker den grønne økonomi herhjemme i den modsatte retning. De teknologiske fremskridt inden for clean tech, vedvarende energi, affaldshåndtering osv. har således været med til at sænke vores CO₂-udslip betragteligt, ligesom sektoren har stor økonomisk værdi. Produktionen af grønne varer og tjenester har således bidraget til at skabe 60.000 job i Danmark, og sammenlagt udgør den grønne økonomi 174 milliarder kroner, hvilket placerer os på en tredjeplads på verdensplan.

Læs også: Holland anker dom om at mindske CO2-udslip

Som nævnt er det grønne nationalregnskabs skæbne uvis efter 2017, og beror på en politisk beslutning. Rent faktuelt peger Ole Gravgaard dog på, at Danmark allerede er forpligtet til at indberette seks af de 15 delregnskaber til EU’s statistikorganisation, Eurostat, og at det er et godt redskab til at beskrive samfundsudviklingen i et bredt perspektiv.

-AK