Mads Øvlisen: Samfundsansvar betaler sig

Virksomheder skal komme i gang med at tage samfundsansvar, for det betaler sig. Sådan lød meldingen fra Mads Øvlisen ved Green Networks 20 års jubilæum.

I sin tale ved Green Networks 20 års jubilæum lagde Mads Øvlisen vægt på, at samfundsansvar som forretningsdisciplin ikke er forbeholdt store, ressourcestærke virksomheder. .

10.11.2014

CSR.dk

Det er ikke kun samfundet, der vinder, når virksomheder tager samfundsansvar. Virksomhederne vinder også selv ved det. Derfor bør virksomheder komme igang med at tage ansvar i samfundet. Det var budskabet i den tale, som Mads Øvlisen, formand for Mæglings- og Klageinstitutionen, holdt ved Green Networks 20 års jubilæum den 4. november.

Læs også: Green Network fejrer 20 års jubilæum

”Jeg har kun ét at sige til virksomhederne i dag. Just do it! Samfundsansvar betaler sig. Det vidste vi ikke, da vi i 70’erne i Novo Nordisk, som i dag er verdens største producent af insulin, begyndte at arbejde på den måde. Vi gjorde det, fordi vi syntes, det var den rigtige måde at drive forretning på. Novo Nordisk og Novozymes og talrige virksomheder har siden vist, at det også en god måde at drive forretning på”, lød det i Mads Øvlisens tale.

Mads Øvlisen

Foruden sin direktørpost i Novo Nordisk er Mads Øvlisen kendt som bannerfører for udbredelsen af samfundsansvar gennem sit formandsskab i Rådet for Samfundsansvar og i The Copenhagen Center for Social Responsibility.

Desuden har han været medlem af UN Global Compact. Han er nu formand for Mæglings- og Klageinstitutionen, som tager sig af klager over virksomheder, som krænker OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder.

Kombination af profit og miljø
Ifølge Mads Øvlisen er det kombinationen af profit og miljø- og samfundshensyn samt det brede resultatfokus, der sikrer en virksomhed succes på den lange bane.

”Mange mener, at samfundsansvar er noget med velfærd, bløde værdier og at komme hinanden ved. Forretningsdrevet samfundsansvar handler om at drive sin virksomhed på en måde, så både virksomhed og samfund beriges. Det handler om, hvordan du tjener dine penge, ikke om hvordan du bruger dem bagefter. Traditionel fokus på en økonomisk bundlinje - hardcore ledelse-  er ikke nok til at sikre et konkurrencemæssigt forspring. Virksomheder er nødt til at fokusere mere på måden, de når deres mål på, samt at resultater ikke kun kan måles i økonomi”, fortalte han.  

Læs også: Trekantsvirksomheder hædret for samfundsansvar

I sin tale lagde Mads Øvlisen vægt på, at samfundsansvar som forretningsdisciplin ikke er forbeholdt store, ressourcestærke virksomheder. Principperne for ’Heartcore’ ledelse gælder også for små og mellemstore virksomheder.

”Virksomheder, der formår at integrere sociale, etiske og miljømæssige hensyn i deres forretning, er dem, der får størst succes på sigt, og der findes masser af værktøjer derude til at komme i gang med. Det er bare om at gøre det, og her har ledelsen et stort ansvar for at gå forrest”, lød det.  

-SSM

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

25.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Ny bestyrelse i UN Global Compact Network Denmark

25.04.2025CSR.dk

Grønne startups boomer: Men investorerne tøver

24.04.2025CSR.dk

Ny måling: Klimakrisen rasler ned på danskernes bekymringsliste

23.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Sanda Ojiambo: Ansvarlig forretning er nøglen til fremtidens vækst

23.04.2025CSR.dk

Tilbagetog? Bilproducenter går efter alternativer til elbilen

23.04.2025CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

22.04.2025Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister

22.04.2025CSR.dk

Sol og vind står stærkest: Dansk superfond justerer kursen i det grønne investeringslandskab

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle