Ledelse og medarbejdere uenige om den grønne profil

Når virksomhederne bryster sig af deres grønne profil, er det ikke alle medarbejdere, der kan genkende den virkelighed. Det viser en ny undersøgelse fra NRGi. Kun 20 procent af alle medarbejdere mener, at virksomhederne lever op til alle målsætningerne i deres grønne profil.

10.07.2013

CSR.dk

Danske virksomheder har tilsyneladende svært ved at føre sine CSR-politikker ud i livet og få medarbejderne med på vognen. I hvert fald er det kun 20 procent af medarbejderne, i danske virksomheder, der mener, at virksomhederne lever op til de grønne mål, de har sat.

Det viser en ny undersøgelse, som DMA/Research har lavet for NRGi.

En del af årsagen til undersøgelsens sløje tal er ifølge Søren Sørensen, der er administrerende direktør i NRGi, at virksomhederne ikke er dygtige nok til at involvere medarbejderne i CSR-arbejdet.

”Ingen er vist i tvivl om, hvor meget det betyder for virksomheder, at de tænker på klimaet, men der skal være sammenhæng mellem ordene og handlingerne. Og nogle gange er det ikke engang nok. Det handler i høj grad om at få medarbejderne med. Altså involvere medarbejderne i arbejdet med den grønne profil. Hvis medarbejderne ikke føler, at de bliver inddraget eller orienteret om virksomhedens grønne tiltag, bliver det en hård kamp at lykkes med en grøn profil,” siger Søren Sørensen i en pressemeddelelse.

Medarbejderinddragelse essentiel
Involverede medarbejdere kan være nøglen til succes, viser undersøgelsen. 2 ud af 3 medarbejdere svarer, at deres virksomhed ville blive mere grøn, hvis de blev inddraget i processen.

”Vores erfaringer med medarbejderinddragelse bakker op om undersøgelsens resultat. Når vi rådgiver kunder om for eksempel energioptimering, så er medarbejderinddragelsen et vigtigt punkt. Det kan faktisk betyde op til 10-15 procent af optimeringen,” siger Søren Sørensen.

Ifølge NRGi’s undersøgelse mener 60 procent af medarbejderne ikke, at de bliver inddraget i processen med at skabe en mere miljøvenlig virksomhed.

Undersøgelsen er et led i NRGi’s plan om at kortlægge danskernes holdninger til den bæredygtige udvikling i Danmark. Over de næste måneder vil NRGi løbende lave undersøgelser om aktuelle emner i den danske klima- og energidebat.

-LA

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

25.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Ny bestyrelse i UN Global Compact Network Denmark

25.04.2025CSR.dk

Grønne startups boomer: Men investorerne tøver

24.04.2025CSR.dk

Ny måling: Klimakrisen rasler ned på danskernes bekymringsliste

23.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Sanda Ojiambo: Ansvarlig forretning er nøglen til fremtidens vækst

23.04.2025CSR.dk

Tilbagetog? Bilproducenter går efter alternativer til elbilen

23.04.2025CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

22.04.2025Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister

22.04.2025CSR.dk

Sol og vind står stærkest: Dansk superfond justerer kursen i det grønne investeringslandskab

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle