Kommunale klimastrategier er mangelfulde
Adskillige kommunale klimastrategier mangler fokus på bæredygtige indkøb samt påvirkning af medarbejderes og borgernes adfærd. Det konkluderer tænketanken Concito på baggrund af en ny undersøgelse. Kommunernes Landsforening afviser kritikken, men medgiver, at der mangler statslige anbefalinger på klimaområdet.
På papiret ser det altså ud til, at hovedparten af kommunerne er kommet ind i klimakampen, men der er meget stor forskel på, hvilke håndtag kommunerne drejer på for at reducere udledningen af drivhusgasser, og mange steder mangler der en klar strategi for, hvor det er mest effektivt at sætte ind. En undersøgelse, der er udarbejdet på baggrund af kommunernes egne besvarelser, fra tænketanken Concito viser, at manglen på klare strategier betyder, at vigtige elementer i klimaarbejdet bliver overset.
Kommunerne bliver blandt andet spurgt, om de arbejder aktivt med at fremme reduktioner af drivhusgasser hos kommunens borgere gennem fx gennem energibesparelser, fremme af cykling og øget brug af offentlig transport? Til det svarer 34 procent, at de slet ikke eller i mindre grad gør en indsats.
Det tal får formand for Concito Martin Lidegaard til at hæve øjenbrynene.
Set i lyset af at husstandene tegner sig for næsten en tredjedel af det samlede danske energiforbrug, er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er flere kommuner, der sætter ind på det her område. Når du spørger borgerne, så mener de, at det er politikernes ansvar at gøre det let for borgerne at gøre det rigtige. Hvis folk gerne vil energirenovere deres hus, skal der være ét nummer de kan ringe på og få gratis rådgivning. Det skal også være let og billigt at vælge bussen eller cyklen i stedet for bilen. Jeg mener, at kommunerne overser en stor mulighed for nedbringelse af den samlede klimabelastning ved ikke at prioritere det her område, siger Martin Lidegaard.
Han undrer sig også over, at 33 procent af kommunerne kun i mindre grad eller slet ikke arbejder med at ændre de kommunale medarbejderes adfærd.
Med forholdsvis små midler kan man opnå store økonomiske besparelser, hvis man prioriterer at ændre medarbejdernes adfærd i en mere energieffektiv retning. Derfor undrer det mig, at de fleste kommuner eksempelvis prioriterer tekniske ændringer i bygninger væsentligt højere. Udover de direkte besparelser ved at arbejde med adfærdsændringer, mener jeg også, at det har en vigtig signalværdi, at personalet på skoler, daginstitutioner og plejehjem er klimabevidste, så borgerne kan se, at kommunen rent faktisk foretager de rigtige valg, pointerer Martin Lidegaard.
KL aviser kritikken
Hos Kommunernes Landsforening (KL) er Birthe Rytter Hansen, der er fuldmægtig i afdelingen for teknik og miljø, uforstående overfor kritikken. Hun mener generelt, at adfærdsregulering kræver mange resurser og siger:
Hvis du vender tallene om, viser de, at der faktisk er omkrig 60 procent af kommunerne, der i nogen grad eller i høj grad gør noget for at fremme energibesparelser blandt borgerne og de kommunalt ansatte via adfærdsregulering. Det synes jeg er ganske godt, konstaterer hun og peger på, at der ikke eksisterer noget krav om, at kommunerne skal sørge for, at borgerne bruger mindre strøm eller vand.
De kommuner, der ikke gør noget på det her område, prioriterer at bruge pengene på noget andet vuggestuer eksempelvis. Men når det er sagt, så synes jeg, at der er masser af kommuner, der er gode til at køre adfærdsændrende kampagner, som er rigtig innovative, siger Birthe Rytter Hansen.
Manglende indkøbspolitik
Indkøbspolitik er et andet punkt, hvor Concito, på baggrund af rapporten, konkluderer, at kommunerne kan forbedre deres nuværende indsats markant.
Over halvdelen af kommunerne stiller slet ikke eller i mindre grad krav til deres leverandører om CO2-effektivitet, og kun 18 procent af kommunerne kunne finde på at skifte til en mere CO2-effektiv leverandør.
Problemet er, at kommunerne tror, at der er forskel på at købe billigt og købe klimarigtigt og så vælger de den billige løsning, siger Martin Lidegaard og fortsætter:
Der behøver ikke at være forskel, hvis man forstår at stille nogle krav til sine leverandører. Kommunerne skal ud og sige: vi vil have varen til nogenlunde samme pris, og samtidig stiller vi krav om, at produktet er produceret og leveret, så det overholder en række klimakriterier. Hvis den amerikanske detailkæde Wallmart er i stand til at stille en skov af krav til sine underleverandører, så er kommunerne også. Kommunerne er jo store virksomheder, der køber ind for kæmpe-budgetter, så hvis ikke de skal tage de her initiativer, hvem skal så?
Birthe Rytter Hansen pointerer, at der allerede er rigtig mange kommuner, som arbejder med grønne og energieffektive indkøb, og at mange af dem er opmærksomme på det besparelses-potentiale, der ligger i deres indkøbsfunktioner. Men hun mener også, man skal huske på, at der er en række udfordringer ved at skifte til en grøn indkøbsstrategi.
Indkøb af grønne varer er ikke altid så ligetil, som det lyder. Det kræver store ressourcer, at regne på en vares globale aftryk og gode mærkningsordninger fra leverandørerne er en forudsætning for, at kommunen kan gennemskue den reelle klimaudgift ved vareindkøbet. Der er dog flere kommuner, som også i deres CO2-beregninger har forsøgt sig med at regne på det globale aftryk ved vareindkøb. Blandt andet Hjørring og Albertslund kommuner, siger Birthe Rytter Hansen.
Hjælp fra regeringen nødvendig
Hun så meget gerne, at der bliver udformet nogle generelle nationale anbefalinger, der kan hjælpe kommunerne med at reducere deres CO2-udledninger.
Kommunerne bliver hele tiden kontaktet af alverdens firmaer, der tilbyder alle mulige former for energibesparende løsninger lige fra lys-armaturer over solcelleanlæg til energiledelsessystemer, så det er svært at gennemskue, hvad der er det rigtige valg. Derfor så jeg gerne, at vi fik et katalog med gode idéer, som staten stod inde for og gerne nogle tal på, hvor man får de største besparelser for sine investeringer, siger Birthe Rytter Hansen. Hun fastslår dog, at kommunerne selv skal have lov at prioritere, hvor de vil sætte ind, og at KL er imod, at kommunerne bliver pålagt at følge ensartede retningslinjer.
Martin Lidegaard så også gerne, at regeringen rækker kommunerne en hjælpende hånd.
Grunden til, at der er så stor forskel på kommunernes klimastrategier er jo, at regeringen endnu ikke har sat sig nogle mere præcise klimamål og indpasset kommunernes indsats i dem. Det ville være rart, hvis regeringen på den måde ville gøre det nemt for kommunerne at træffe de rigtige valg, så kommunerne kan gøre det nemt for borgerne.
Han ser derfor frem til at klimakommissionen kommer med sit udspil den 28. september.
www.csr.dk/strategi
