Kampen om grøn EU-politik fortsætter
Efter en dramatisk uge, hvor EU-parlamentet stemte nej til kommissionens forslag om en midlertidig tilsidesættelse af kvoter for at stabilisere prisen på forurening, maner EU-kommissær Connie Hedegaard til ro.
EU-kommissær for klima Connie Hedegaard ærgrer sig over, at et knebent flertal i Europa-Parlamentet i den forgangne uge stemte nej til kommissionens forslag om midlertidigt at trække 900 millioner CO2-kvoter ud af handlen. Manøvren ville, hvis den var blevet vedtaget, have betydet, at prisen på kvoter og dermed prisen på at forurene ville stige.
<p>""Prisen på at forurene er blevet meget lav. Årsagen er en cocktail af økonomisk krise og effektiv klimapolitik (...)".</p>
EU's klimakommissær Connie Hedegaard.
Men parlamentet vendte i første omgang tommelfingeren ned til forslaget. I en kommentar i Berlingske Tidende i dag tager Connie Hedegaard afstand fra flere mediernes konklusion på afstemningen. Der er ikke tale om "Kvotekaos" eller et "Hårdt slag for EU's klimapolitik", mener klimakommissæren.
Læs også: Fakta om CO2-kvoter
Miljøudvalget ser på forslaget igen
I første omgang er forslaget sendt tilbage til Parlamentets miljøudvalg. "Der her er altså ingenlunde enden på europæisk klimapolitik. Industri og energisektoren er stadig juridisk forplgtet til at nedbringe deres udledninger - med 20 procent i 2020 og 70 procent i 2050", skriver Connie Hedegaard, som fortsætter:
"Prisen på at forurene er blevet meget lav. Årsagen er en cocktail af økonomisk krise og effektiv klimapolitik, der har betydet, at udledningerne allerede nu er faldet med over 17 procent og dermed har skabt et overskud af udledningstilladelser".
Krisen stopper efterspørgslen på kvoter
Man kan glæde sig over et overskud af CO2-kvoter, men efterspørgslen på udledningstilladelser er netop faldet, fordi der ikke er så meget gang i produktionen, og det skulle der jo meget gerne komme igen. Connie Hedegaard fortsætter kommentaren:
"Af hensyn til økonomi og beskæftigelse har EU brug for at investere i grøn innovation, energieffektive løsninger og vedvarende energi. Hvis prisen for at forurene er stort set ingenting, kan mange af disse investeringer ikke svare sig. Det var derfor, at mange af Europas største investorer og de fleste energiselskaber højlydt støttede Kommissionens forslag om 'backloading', som ikke tager en eneste kvote ud af markedet, men bare undlader at oversvømme markedet yderligere her og nu og i stedet venter nogle år med at sende kvoterne tilbage i omløb".
Connie Hedegaard understreger, at det er vigtigt at huske det lange perspektiv, og hun gør derfor opmærksom på den debat, der netop er skudt i gang om den såkaldte grønbog om EU's klima- og energipolitik og målene for 2030.
