Interview med Mark Kramer

Mark Kramer, der taler ved CSR Awards 2014, har sammen med Professor Michael Porter skrevet den banebrydende artikel “Creating Shared Value” i Harvard Business Review. Vi har talt med Mark Kramer forud for hans tale ved CSR Awards d. 30. oktober.

Her kan du læse den korte version af Kramers tanker bag ”Creating Shared Value.”

Du skal på CSR Awards tale om ”Shared Value”. Hvad er ”Shared Value”? 
Shared Value handler om at skabe økonomisk værdi på en måde som også skaber værdi for samfundet ved at tage højde for samfundets behov og udfordringer. Konceptet ”Shared Value” kan defineres som politikker og forretningsgange, som dels optimerer virksomhedens konkurrenceevne og samtidig forbedrer de økonomiske og sociale forhold i samfundet omkring virksomheden.

Hvorfor er det vigtigt at skabe ”Shared Value”? 
Det kapitalistiske system er under massivt pres. Igennem de seneste år er virksomhederne i stigende grad blevet beskyldt for at være årsagen til sociale, miljømæssige og økonomiske problemer. Og en stor del af problemet ligger faktisk hos virksomhederne selv, fordi de er fanget i en forældet tilgang til værdiskabelse. For virksomhederne handler værdiskabelse fortsat om at optimere og skabe kortsigtet finansiel gevinst, mens de overser det allervigtigste nemlig kundernes behov og påvirkningen af det samfund, som er afgørende for deres succes på lang sigt.

Sideløbende har det hovedsageligt været op til regeringerne og NGO’erne at løse sociale problemer. Derfor er ”Shared Value” vigtigt, netop fordi det åbner op for samarbejde mellem private, offentlige og NGOer. Virksomhederne og det omkringliggende samfund er gensidigt afhængige af hinanden. Virksomhederne har brug for et stabilt samfund, der efterspørger virksomhedens produkter og støtter op om forretningen. Tilsvarende har samfundet behov for virksomhederne for at sikre job og økonomisk stabilitet. Derfor vinder alle ved at skabe ”Shared Value”.

Hvilket potentiale ligger der i ”Shared Value”? 
Virksomhedernes formål skal omdefineres således, at de går fra udelukkende at være profitorienterede til at være skabere af ”Shared Value”. Hvis det lykkes, så vil vi se en ny bølge af innovation og vækst i den globale økonomi. Den vil samtidig medføre en transformation af det kapitalistiske system og dets sammenhæng til samfundet. Og måske allervigtigst, så vil det at skabe ”Shared Value” være den bedste mulighed for at genetablere virksomhedernes legitimitet.

Interview oversat til dansk

Alle de nominerede til CSR Awards på plads

10.09.2015CSR Fonden

Sponseret

Her er de nominerede til CSR Partnership Prize 2015

19.08.2015CSR Fonden

Sponseret

Indstil dit CSR-partnerskab til CSR Partnership Prize!

09.07.2015CSR Fonden

Sponseret

Indstil et værdigt vinderpar til CSR Partnership Prize 2015

25.06.2015CSR Fonden

Sponseret

Nu kan du indstille virksomheder til CSR Environment Prize

22.06.2015CSR Fonden

Sponseret

19.06.2015CSR Fonden

Sponseret

Husk at indstille din virksomhed til CSR Awards 2015 inden sommerferien!