Hovedsponsor for Moesgaard Museum

Det nye Moesgaard Museum, som åbner dørene for publikum den 11. oktober 2014, får det østjyske energiselskab AURA Energi som hovedsponsor.

Moesgaard Museum .

Moesgaard Museums nye udstillingsbygning er tegnet af Henning Larsen Architects. Bygningen, de nye udstillinger og kommende særudstillinger bringer Moesgaard Museum ind i den internationale topklasse og vil tiltrække et bredt publikum. 

Ind i en ny fremtid

”Med vores nye udstillingsbygning og vores ambitioner om at kunne præsentere store internationale særudstillinger træder Moesgaard Museum ind i en ny fremtid. Det er nyt og spændende for os at arbejde målrettet og strategisk med partnerskaber med erhvervslivet, og det er noget, vi forventer os meget af. Vi har meget at tilbyde vores samarbejdspartnere og glæder os til at se, hvad vi sammen kan få til at ske. Vi er rigtigt glade for at have fået AURA Energi med som hovedsponsor, og det gør bestemt ikke noget, at det er en virksomhed, der lige som museet selv, er solidt forankret i det østjyske uden at miste udsyn”, siger direktør for Moesgaard Museum, Jan Skamby Madsen.

Flagskibe i historien

Hos AURA Energi ser man også frem til samarbejdet: ”Vi ser mange spændende muligheder i vores strategiske partnerskab med Moesgaard Museum. AURA Energi vil fortsat fokusere på at udvikle virksomheden på mange af de spændende områder, hvor historie og nytænkning mødes. AURA Energi og Moesgaard Museum har som flagskibe på hver vores område haft betydning for den lokale historie og udvikling. Partnerskabet vil samtidig bidrage til at udvikle AURA Energi som en fremtidsorienteret virksomhed”, siger Thorkild Videbæk, kommerciel direktør i AURA Energi.

 Som hovedsponsor for Moesgaard Museum er AURA Energi en del af en eksklusiv gruppe af virksomheder, som Moesgaard Museum glæder sig til at have et særligt fokus på at servicere og eksponere.

01.12.2015AURA Energi

Sponseret

Energiselskab sikrer ølforsyning til Skanderborg Festival

Kender du AURA Energi?

14.09.2015AURA Energi

Sponseret

Glade kunder er det bedste vi ved

10.08.2015AURA Energi

Sponseret

Energiselskaberne hjælper danskerne med at spare på energien

10.05.2015AURA Energi

Sponseret

Nyt ventilationssystem sparer på energien

27.04.2015AURA Energi

Sponseret

Strømmen er grønnest i Norden

19.04.2015AURA Energi

Sponseret