WWW.CSR.DK | INSPIRATION OG VIDEN TIL LEDELSE AF DEN BÆREDYGTIGE VIRKSOMHED

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.csr.dk/strategi

KOM GODT IGANG MED CSR

STRATEGI & LEDELSE.

Send til en ven | Print | Tilbage

Gør som BBC, New York Times og ledere fra alle verdenshjørner – tag til Samsø og få viden om, hvordan du kan målrette din virksomheds CSR- og klimaindsats.

I samarbejde med Berlingske Tidende udbyder Eventsamsø nu et 2-dages seminar, hvor der stilles skarpt på CSR. Her får deltagerne værktøjerne til at implementere en forretningsdrevet CSR-strategi.

Dag 1: Ved advokat Lene Bang-Nielsen kommer deltagerne godt i gang med CSR. Der fokuseres på konkrete indsatsområder, så deltagerne kan udvikle og implementere en CSR-strategi målrettet deres virksomhed. Desuden stilles der skarpt på marketing i et CSR-perspektiv – hvor meget må man sige og gøre, når man profilerer sig som grøn virksomhed?

Lene Bang-Nielsen: Advokat og indehaver af advokatfirmaet Bang-Nielsen, der rådgiver små og mellemstore virksomheder i CSR.

Dag 2: Deltagerne får et procesorienteret forløb hos Samsø Energiakademi, der er et verdenskendt samlingssted for viden om energibesparelser. Miljø og klima er vigtige dele af virksomhedens samfundsansvar, og hos Samsø Energiakademi klædes deltagerne på til en aktiv miljø- og klimaindsats. Der stilles skarpt på strategiske aktiviteter og arbejdsprocesser, der kan føre til reduceret ressourceforbrug og/eller mindre udledninger til miljøet samt en styrket konkurrenceevne.

Søren Hermansen: Direktør for Samsø Energiakademi og den første dansker, som har modtaget miljøets Nobelpris, Göteborg- prisen. Denne fik han for sit arbejde med at gøre Samsø til Danmarks vedvarende energi-ø. I 2008 modtog han desuden New York Times pris ”Environmental hero of the year”.

Seminaret krydres med særlige Samsø-oplevelser, ligesom der lægges op til etablering af et CSR-fagligt netværk. Seminaret er udviklet af Eventsamsø, der har specialiseret sig i samfundsansvarlige firmaevents.

Prisen inkluderer CSR-seminar, fuld forplejning, overnatning, oplevelser på energi-øen Samsø og transport.

PROGRAM: Tirsdag 14. september 2010

Kl. 09.30-10.30 Deltagere fra Jylland tager færgen fra Hou til Samsø.

Kl. 09.50-11.40 Deltagere fra Sjælland tager færgen fra Kalundborg til Samsø. Deltagerne fra Sjælland får et foredrag om Samsø ombord på færgen, ligesom der serveres en let frokost sammensat efter devisen ”smagen af øen”.

Deltagerne fra Jylland får samme foredrag samt frokost ved ankomsten til Samsø.

Kl. 12.00-13.00 Besøg hos Falkecenter Samsø. CSR-seminaret starter med et sus af en oplevelse. Her kommer I helt tæt på falkonerens arbejde og falkecenterets mange elegante rovfugle.

Kl. 13.00-14.00 Indkvartering på kursusstedet Walthers Hvile, der ligger i første parket til stranden og havet i den hyggelige ferieby Ballen.

Kl. 14.00-19.00 CSR-seminar, modul 1, ved advokat Lene Bang-Nielsen. Kom godt igang med CSR.

Kl. 19.00-20.00 Deltagerne kan gå en tur langs stranden, nyde udsigten og en drink på terrassen eller tage en løbetur i den omkringliggende natur.

Kl. 20.00-00.00 En 3-retters menu baseret på lokale råvarer serveres på kursusstedet. Under middagen vil der være rig mulighed for at netværke deltagerne imellem.


PROGRAM: Onsdag 15. september 2010

Kl. 07.00-8.00 Morgenmad på kursusstedet.

Kl. 8.30-12.00 CSR-seminar, modul 2, ved direktør Søren Hermansen, Samsø Energiakademi. Et procesorienteret forløb, hvor der stilles skarpt på miljø- og energihandlingsplaner i virksomheden.

Kl. 12.00-13.00 På kursusstedet serveres en lækker frokostbuffet baseret på lokale råvarer.

Kl. 13.30-15.00 Besøg på Brattingsborg Gods. Deltagerne får et levende indblik i historien bag og driften af en moderne landbrugsvirksomhed. Der sættes fokus på godsets energitiltag, naturpleje og markedsføring af brød og kartofler.

Kl. 15.40-17.30 Deltagere fra Sjælland tager færgen fra Samsø til Kalundborg.

Kl. 15.45-16.45 Deltagere fra Jylland tager færgen fra Samsø til Hou.


TILMELD DIG OG KØB DIN BILLET PÅ www.businessliv.dk/eventsamsoe

OBS! Begrænset antal pladser. Gennemføres v/min. 24 tilmeldte.


Detaljer om arrangementet

Arrangør:Eventsamsø
Kontaktperson:Ulla Lyngby og Irene Juul
Telefon:87 92 11 88
Fax:
Web:Link (åbner i nyt vindue)
Type: Seminar
Sted:Samsø
Startdato:14-09-2010
Stopdato:15-09-2010
Pris:3.895,00 ekskl. moms

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her