Ekspert: Alle kommuner har et globalt ansvar
STRATEGI & LEDELSE. Både store og små kommuner skal respektere menneskerettighederne, mener Mads Øvlisen.
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
Ifølge ham har stater pligt til at beskytte menneskerettighederne, mens virksomheder, herunder kommuner, har pligt til at respektere rettighederne, skriver kommunen.dk
”Det betyder, at virksomheder har en forpligtelse til med den nødvendige omhu at se på, om der er risiko for, at menneskerettigheder krænkes i for eksempel deres leverandørkæde,” siger han og understreger, at pointen bag ordene oprindeligt kommer fra John Ruggie, Harvard-professor og FN’s særlige repræsentant for menneskerettigheder og erhverv.
”Det kan godt være, at du kan stille mindre krav til den lille virksomhed. Så ansvarsbedømmelsen kan godt være anderledes, men som udgangspunkt må ansvaret være det samme,” mener Mads Øvlisen, der siden 2006 har været medlem af FN’s Global Compact Board efter opfordring fra FN’s daværende generalsekretær Kofi Annan.
Samtidig påpeger han, at kommunerne burde rapportere åbent og offentligt om deres arbejde med social ansvarlighed, ligesom de ca. 1100 største danske virksomheder, der redegør for deres samfundsansvar i deres årsregnskaber.



