WWW.CSR.DK | INSPIRATION OG VIDEN TIL LEDELSE AF DEN BÆREDYGTIGE VIRKSOMHED

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.csr.dk/miljo

Hedensted sætter fokus på elbiler

MILJØTEKNOLOGI. Hedensted Kommune skal sammen med NRGi opsætte to elladestandere i kommunen.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Hedensted Kommune har indgået en aftale med energiselskabet NRGi om levering og opsætning af to elladestandere, der kan oplade elbiler. Dermed bliver kommunen blandt de første i Danmark, der er klar til elbilerne. Ladestanderne skal stå ved Hedensted Rådhus og på Rousthøj Allé i Juelsminde.

”Det er nogle flotte standere, og jeg glæder mig til at se flere af dem i vores kommune. Forhåbentlig kan de blive startskuddet til udbredelsen af elbiler her. Samtidig glæder jeg mig til, at Hedensted Kommune og NRGi kan få endnu flere samarbejdsprojekter, så vi i fællesskab kan mindske CO2-forbruget,” siger Kirsten Terkilsen, borgmester i Hedensted Kommune til energi.dk.

Elladestanderne er udviklet af Veksø, der er en del af NRGi, og tegnet af den danske tegnestue Spektre i et klassisk dansk design. Ladestanderne, der kan oplade to biler ad gangen, bliver leveret og sat op af NRGi som et led i udbygningen af den el-infrastruktur, der skal være med til at gøre Danmark til et foregangsland elbilerne.

”Vores samarbejde med Hedensted Kommune er afgørende for at sikre fremtidens energirigtige transportformer. Vi er glade for, at Hedensted Kommune deler vores vision om at gøre Danmark til et foregangsland. Med denne aftale kan vi teste et reelt forbrugsmønster til gavn for dimensioneringen af elnettet og den videre udrulning af elbiler. Viden, som er altafgørende for at vi kan udvikle en teknologi, der i fremtiden kan give os alle mulighed for eksempelvis at lade elbiler op om natten, hvor strømmen er billigere. Det er informationer, der kommer alle til gode,” siger Søren Sørensen, adm. direktør i NRGi.

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her