WWW.CSR.DK | INSPIRATION OG VIDEN TIL LEDELSE AF DEN BÆREDYGTIGE VIRKSOMHED

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.csr.dk/kommunikation

Danmark har fået svanemærkede renserier

KOMMUNIKATION. Renserivirksomheden Fred Butler vil skåne miljøet via sine rensemetoder.

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

70 procent af danske renserier bruger kemikalier, der kan give kræft, men nu går renserivirksomheden Fred Butler som den første i Danmark i den modsatte retning. Fred Butler bruger miljørigtige og sundhedsvenlige rensemetoder uden giftige kemikalier, der består i genanvendelse af CO2.

”Det er vores ambition at gøre en forskel for miljøet, at sikre forbrugernes sundhed og at skåne folks tøj. Vores egen forskningsafdeling arbejder hele tiden på innovative initiativer, der kan gøre rensningsprocessen endnu mere miljøvenlig, hygiejnisk og skånsom for forbrugerne, vores medarbejdere og miljøet,” siger Morten Kjær, adm. direktør i Fred Butler i Danmark.

Den miljørigtige rens har betydet, at virksomheden har fået det europæiske miljømærke Svanemærket. I Kræftens Bekæmpelse er man glade for initiativet inden for rens, da organisationen ser et stort problem i, at over 70 procent af renserierne i Danmark anvender perchlor, der kan være kræftfremkaldende.

”Det undrer mig, at renserierne bruger den metode, hvis der findes alternative metoder, der kan minimere kræftrisikoen”, siger Johnni Hansen, der er arbejdsmiljøforsker ved Kræftens Bekæmpelse.

-MS

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her