WWW.CSR.DK | INSPIRATION OG VIDEN TIL LEDELSE AF DEN BÆREDYGTIGE VIRKSOMHED

Hovedsponsor:

Sektionen sponsoreres af:

Dato:
www.csr.dk/miljo

Halvdelen af Stockholms busser på biobrændstof

MILJØTEKNOLOGI. Scania leverer 85 nye ethanolbusser til Stockholm

Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage

Stockholm bliver den første storby i verden, hvor halvdelen af busflåden kører på biobrændstoffer. Der sker, når svenske Scania leverer 85 nye ethanolbusser. Stockholms Lokaltrafik (SL) investerer nu udelukkende i busser, der drives af ikke-fossile brændstoffer, skriver ing.dk.

SL's ambition er, at halvdelen af Stockholms busser skal køre på biobrændstoffer inden 2011, mens fossile brændstoffer skal være helt udfaset fra den kollektive bustrafik i Stockholm inden 2025.De 85 nye busser – som leveres til operatøren Nobina – vil være udstyret med Scanias tredjegenerations, firecylindrede 270 hk ethanol-dieselmotor, som lever op til Euro5-standarden. Scania har produceret store dieselmotorer, der kan køre på næsten 100 procent ethanol, i snart 20 år.

Det stockholmske bystyre har besluttet, at mindst 50 procent af al passagertransport i Stockholmsområdet skal ske ved hjælp af ikke-fossile energikilder fra 2012. Ved udgangen af 2009 var andelen nået op på 30 procent.

Ifølge Scania kan en ethanoldrevet bus reducere CO2-udledningen med op til 90 procent sammenlignet med tilsvarende dieselmotorer, som er i drift i dag.

Sveriges største byer har tilsammen flere end 600 ethanolbusser i drift.

I København har trafikselskabet Movia endnu ikke sat nye, ikke-fossile motorteknologier i almindelig drift.

Annonce

Skriv en kommentar

Send en e-mail til mig, når andre kommenterer dette indlæg

Horisont Gruppen a/s    Horisont Gruppen a/s | © 2012 | Center Boulevard 5 | 2300 København S
info@horisontgruppen.dk | Tlf 32473230 | Fax 32473239 | Alle artikler er beskyttet af ophavsret - læs mere her