Boom i interessen for bæredygtigt byggeri
MILJØTEKNOLOGI. Green Building Council Denmark får mange nye medlemmer i øjeblikket.
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
Forretningsudviklings- og markedschef Elo Alsing fra entreprenørvirksomheden Skanska, som er med i bestyrelsen for Green Counsil Building,hilser den stigende interesse for bæredygtigt byggeri velkommen.
Det oplyser et af foreningens bestyrelsesmedlemmer forretningsudviklings- og markedschef Elo Alsing fra entreprenørvirksomheden Skanska. Han er yderst tilfreds med, at interessen for bæredygtigt byggeri vokser så hurtigt.
Medlemsskaren er bredt sammensat lige fra rådgivningsvirksomheder som fx Alectia og Niras til Schneider Electric Buildings Denmark A/S, VKR Holding og Region Hovedstaden.
Foreningen arbejder på at få tilpasset den tyske certificering for bæredygtigt byggeri "DGNB" til danske forhold. Formålet er for første gang i Danmark at skabe en samlende og stærk bæredygtighedsplatform for hele ejendoms- og byggebranchen. Udover fordel for det enkelte byggeri, så giver en certificering også mulighed for at benchmarke og dermed forbedre byggeri fremover.
Læs mere på dk-gbc.dk. - og læs tema om bæredygtigt byggeri i erhvervsmagasinet CSR nr. 2, der udkommer 22. marts.
-UBE



