Danmarks største havmøllepark fastholder dansk førerposition
KLIMA. Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget opførelsen af det, der bliver Danmarks største havvindmøllepark ved Anholt. Beslutningen vækker glæde hos Dansk Energi, der peger dens afgørende betydning for, at Danmark fastholder sin førerposition på området.
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
”Vi er meget tilfredse med den politiske beslutning om at opføre havvindmølleparken ved Anholt. Det er afgørende for opretholdelsen af førerpositionen på havvindmølleparker, vi fastholder 8.000 danske arbejdspladser og beslutningen sikrer, at vi holder os på sporet i forhold til VE-målsætningen,” siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.
Prisen for parken i form af det tilskud, som elforbrugerne maksimalt skal betale Dong Energy pr. kWh time, ligger på 105,1 øre/kWh, hvilket ifølge Klima- og Energiministeriet er på niveau med, hvad lignende havvindmølleprojekter nu om dage koster i vores nabolande. Det skriver Ingeniøren.
Det er Siemens Energy, der skal levere de i alt omkring 111 møller til parken, der dermed vil få en samlet kapacitet på ca. 400 mW og levere CO2-neutral strøm svarende til 4 % af Danmarks samlede energiforbrug.
-AK

