Bølgeenergianlæg skal testes ud for Hanstholm
MILJØTEKNOLOGI. Dexawave hedder skalamodellen af det nye bølgeenergianlæg, der til september skal testes i havet ud for Hanstholm. Flere lokale virksomheder er inddraget i forsøgene med at udnytte de barske bølger bedst muligt.
Send til en ven | Kommentér | Print | Tilbage
Testanlægget er i skala 1:5. Her ses en af de to pontoner, selve anlægget er monteret imellem.
Dexawave er allerede blevet testet i en endnu mindre model, i størrelse 1:30 i de mere venlige vande i Limfjorden. Bag både den stod selskabet DEXAWAVE Energy i samarbejde med bl.a. Aalborg Universitet, DIS A/S i Århus og en række partnere, som man foretrækker at kalde de underleverandører, der leverer dele til projektet. Samme gruppe står også bag de kommende tests, der også udgør endnu en aktivitet i Hanstholms satsning på at blive Danmarks center for udvikling af bølgeenergi. Aktiviteterne koordineres af Danish Wave Energy Center, DanWEC.
-AK



