Grønnere levering til håndværkere i hovedstadsområdet

Lemvigh-Müller har sat fuldt tryk på grøn varelevering, og mere end halvdelen af virksomhedens ekspresleveringer til håndværkere i København bliver nu leveret med el-biler.

Den grønne omstilling af transportsektoren er i fuld gang, og der er stort politisk fokus på både grønne køretøjer og grønne brændstoffer som et bidrag til Danmarks 70 pct.-målsætning i 2030. Som stål- og teknikgrossist, der leverer varer i hele Danmark, har Lemvigh-Müller sat turbo under netop grøn distribution:

"Vi vil bidrage til, at de ambitiøse klimamål bliver nået og har taget et grønt gearskifte, hvor vi sammen med vores distributører har fokus på at nedbringe CO2 fra vores vareleverancer. Vi har en national aftale med DSV om at bruge HVO100-biodiesel og er i tæt dialog med GLS om fortrinsvis at bruge elbiler til ekspresleveringerne fra vores håndværkerbutikker", siger Arne Hessellund Jeppesen, transport- og distributionschef hos Lemvigh-Müller.

Læs også: Lemvigh-Müller tager klimakvantespring på grøn distribution

De grønne hjul ruller

Dialogen med GLS tog fart i sommeren 2020. I første omgang med fokus på København og Aarhus, hvor byggeaktiviteten er højest, og hvor der tilsvarende er flest ekspresleveringer. Og der er kommer godt gang i de el-drevne hjul, fortæller Arne Hessellund Jeppesen.

I januar 2021 blev knap 60 pct. af alle Lemvigh-Müllers ekspresleveringer fra håndværkerbutikken på Teglholmsgade i København leveret med el-varebiler via GLS. Til sammenligning var det kun ca. 13 pct. af ekspresturene tilbage i juli 2020, der blev kørt på el – en stor fremgang til i dag, hvor det altså er mere end halvdelen af turene.

Læs også: Lemvigh-Müller opruster med ny bæredygtighedschef

Målet er klart – el er vejen frem

Indtil videre er antallet af grønne ekspresleveringer vokset støt i både København og Aarhus. Men antallet skal endnu højere op. Helt op! Og det skal bredes ud til alle de byer, hvor Lemvigh-Müller har håndværkerbutikker og tilbyder ekspreslevering.

"Vi ønsker ultimativt, at 100 procent af vores ekspresleveringsture i hele landet bliver kørt med el-biler i fremtiden. Det er et helt naturligt og ansvarsbevidst fokus for os at have," siger Peter von der Hude, Director of Sales for Lemvigh-Müllers håndværkerbutikker.

Han tilføjer: "Lige nu er den største udfordring bilernes batteritid, men i takt med de forbedres, og flere biler kommer til, så øges vores antal af grønnere leveringer. Udviklingen går stærkt, og vi er klar til at følge med."

31.10.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er nomineret til Arbejdsmiljøprisen i Ergonomi

11.09.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller får gennembrud på jordbaserede solcelleanlæg

03.09.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller styrker konkurrencefordel med fuldendt ISO-certificering

14.05.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Stål- og teknikgrossist får godkendt forpligtende klimamål

10.04.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Teknikgrossist skærer ned på emballage sammen med producent og installatør

28.02.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller flytter ESG fra tanke til handling