DEBAT: DANIDA UDELUKKER ERHVERVSLIVET
Det danske erhvervsliv kan spille en vigtig rolle i den fremtidige erhvervsudvikling i Afrika. Men det kræver, at Danida stopper med at spænde ben for de danske virksomheder. Det mener Jens Kvorning, afdelingschef for Håndværksrådets internationale afdeling.
Debatindlæg bragt på webmediet www.altinget.dk den 3. februar 2015 af Jens Kvorning, leder af Håndværksrådets internationale afdeling
Det er velkendt, at erhvervsudvikling er afgørende for, at de afrikanske lande kan skabe jobs til de kæmpe årgange af unge, som kommer på arbejdsmarkedet hvert år. Der er nemlig ingen udsigt til vækst i den offentlige beskæftigelse, før det økonomiske grundlag er skabt via en sund og hurtigt voksende privat sektor i Afrikas udviklingslande.
Der skal derfor først skabes basis for, at håndværksvirksomheder, industrier og servicevirksomheder kan udvikles, så det bliver muligt at forædle de store naturressourcer, som Afrika er kendt for at eksportere i mere eller mindre rå form, samtidig med at de kan betjene hjemmemarkedet meget bedre end nu, hvor det oversvømmes af importerede varer med tvivlsom brugsværdi.
Her kan dansk erhvervsliv komme til at spille en vigtig rolle. Takket være vores kernekompetencer inden for landbrug, maskiner og procesudstyr, transport, energi, miljø, medicinalindustri, enzymer m.v. kan vi levere teknologi og knowhow, som kan styrke produktivitet, kvalitet, arbejdsmiljø m.v., og dermed skabe den udvikling og konkurrencedygtighed, Afrika mangler. Processen kan fremmes af billig og/eller risikovillig finansiering fra Danida Business Finance og IFU - og tilskud til træning og uddannelse.
Men for at den lille, men voksende moderne sektor skal kunne generere vækst i resten af erhvervslivet, skal de forskellige dele af økonomien være koblet godt sammen.
Samarbejde på tværs
I Danmark samarbejder alle dele af erhvervslivet i et finmasket net af underleverandørkæder, og her ligger værdifuld viden, som kan styrke erhvervsudviklingen i Danidas modtagerlande. Det er derfor af stor værdi, at Danidas erhvervsinstrument til styrkelse af værdikæder er under forberedelse og vil være klar til foråret. Hvis det vel at mærke bliver så fleksibelt, at det kan anvendes dér, hvor der er behov for det. Det skal kunne bryde de flaskehalse og etablere de missing links i værdikæderne, som gør, at kæderne ikke fungerer effektivt.
Behovet for sammenhængende værdikæder og beskæftigelse af især unge afrikanere betyder, at de nye erhvervsprogrammer skal finde veje til også at udvikle erhvervslivets mikro-, små og mellemstore virksomheder. Forudsætningen for, at det kan ske, er, at man kan trække på alle dele af den danske ressourcebase, for ingen kan på forhånd vide, hvilken teknologi og knowhow der bliver brug for.
Det er derfor bekymrende, at Danida fortsat laver regler, der udelukker hovedparten af den danske ressourcebase fra at bidrage til udmøntningen af den nye danske erhvervsindsats. I stedet for at lempe på de DPD regler, som notorisk lagde projektpipelinen ned, så har Danida i sit nye Explorer-program valgt at stramme betingelserne yderligere ved at kræve en egenkapital på 5 mio. kr. for deltagende danske virksomheder. Dermed er det ikke længere kun de helt små, men også mange andre af de virksomheder, man får brug for, der bliver udelukket.
Det virker ikke velovervejet, og det peger i retning af, at Danida mangler forståelse for, hvad der er vigtigt, når man skal vurdere, hvilke virksomheder der egner sig bedst til at løse udviklingsopgaverne. En unødigt høj risikoaversion og tro på, at alene store virksomheder magter opgaven, passer ikke ind i dynamisk og effektiv erhvervsudvikling.
Uddannelse skaber udvikling
Et hovedformål med, at Danmark vil satse mere på handel og udvikling, er ønsket om at styrke beskæftigelsen markant. Det er velkendt, at jobs primært skabes i de håndværksbaserede service-, færdigvare- og underleverandørvirksomheder, og at det kræver uddannelse.
Det er derfor godt, at erhvervsuddannelse tænkes ind i værdikædefaciliteten. Danmark har ligesom Tyskland, Schweiz og Østrig nogle af verdens bedste erhvervsuddannelser, hvor skoler, arbejdsgivere og arbejdstagere samarbejder om løbende at udvikle og tilpasse uddannelserne til nye behov i samfundet.
Mange danske erhvervsskoler er allerede tidligt blevet klar over, at de skulle kunne arbejde globalt for at kunne servicere et globaliseret erhvervsliv. Det er godt, for erhvervsuddannelser må gribes helt anderledes an i Afrika, hvor eleverne ofte er selverhvervende, som ikke har råd til at holde længere pauser fra arbejdet og heller ikke kan betale ret meget for en uddannelse. De skal have tilbudt korte, modulopbyggede uddannelser, der er målrettet deres behov.
Sidst - og ikke mindst - er den helt grundlæggende forudsætning for at få et sundt erhvervsliv på alle niveauer, at arbejdsmarkedet er velorganiseret. Kun en brøkdel af Afrikas arbejdsgivere og arbejdstagere er organiserede, og det hæmmer den dialog, som er forudsætningen for ordnede forhold på arbejdspladserne, hvad angår løn, uddannelse, arbejdsmiljø, pension, sygeforsikring, barselsordninger, og hvad der ellers skal til, for at virksomhederne kan udvikles.
Også her har Danida en facilitet på tegnebordet, Social Dialog, der vil kunne fremme denne proces.
Hvis Danida i de kommende programmer vil undlade at holde nye store dele af erhvervslivets ressourcebase udenfor, er der derfor alt i alt grund til at have store forventninger til den nye vifte af erhvervsprogrammer fra Danida.
