Dagligvarebutikker tager bæredygtigt ansvar

Konventionel produktion af palmeolie går ud over både regnskove og truede dyrearter. Det har fået Dansk Erhverv og en række dagligvarebutikker og grossister til at skride til handling for at sikre produkter med bæredygtigt produceret palmeolie i de danske butikker.

Konventionel produktion af palmeolie går ud over både regnskove og truede dyrearter. Det har fået Dansk Erhverv og en række dagligvarekæder og grossister til at intensivere kampen for bæredygtig produktion af palmeolie..

08.07.2014

CSR.dk

Dansk Erhverv og en række dagligvarekæder og grossister intensiverer nu kampen for bæredygtig produktion af palmeolie med et initiativ, som skal sikre, at kædernes egne produkter på sigt kun indeholder palmeolie, der er bæredygtigt produceret.

”Problemet med konventionel produktion af palmeolie er, at den ofte medfører negative påvirkninger af mennesker, miljø og dyreliv i producentlandene. Denne situation skal vendes til en mere bæredygtig udvikling. Det er de danske dagligvarebutikker klar til at arbejde for,” siger Louise Koch, der er CSR-chef i Dansk Erhverv.

Læs også: Dansk Supermarked og WWF samarbejder om fisk

Initiativtagerne til projektet er Dansk Erhverv, Dansk Supermarked, Coop og De Samvirkende Købmænd med Dagrofa og Reitan Distribution. Med initiativet sætter kæderne selv deres individuelle strategier for at omstille til bæredygtigt produceret palmeolie.

Dansk Erhverv skaber rammerne for projektet og faciliterer dialog og inspiration mellem virksomheder og andre samarbejdspartnere i værdikæden.

Dagligvarebutikkerne tager i første omgang fat i produkter af egne mærker inden for primært fødevarer, men hen ad vejen også andre varegrupper, hvor man vil sørge for, at producenterne på sigt anvender bæredygtig palmeolie, så forbrugerne med god samvittighed kan lægge produktet i indkøbskurven.

Læs også: Forbrugerrådet savner åbenhed i danske supermarkeders CSR-arbejde

Dansk Erhverv vil som koordinator af initiativet gennemføre et årligt arrangement, som sætter fokus på initiativets resultater og skaber viden og inspiration for deltagerne om, hvordan man kan styrke indsatsen for mere anvendelse af bæredygtig palmeolie på tværs af værdikæden. 

- JDN

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

25.04.2025CSR.dk

Grønne startups boomer: Men investorerne tøver

24.04.2025CSR.dk

Ny måling: Klimakrisen rasler ned på danskernes bekymringsliste

23.04.2025UN Global Compact Network Denmark

Sponseret

Sanda Ojiambo: Ansvarlig forretning er nøglen til fremtidens vækst

23.04.2025CSR.dk

Tilbagetog? Bilproducenter går efter alternativer til elbilen

23.04.2025CSR.dk

Jobopslag: Fagmedie eller jobportal – hvad virker bedst?

22.04.2025Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller er valgt som en af InstallatørGruppens foretrukne grossister

22.04.2025CSR.dk

Sol og vind står stærkest: Dansk superfond justerer kursen i det grønne investeringslandskab

22.04.2025Klimaklar

Sponseret

Mød os på LOOP Forum - og book 20 min gratis sparring med Klimaklar-rådgiver

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle