CSR-kommunikation er en balancegang

Det bliver stadigt vigtigere for virksomhederne at fortælle om deres CSR-aktiviteter, men hvis kommunikationen til omverdenen bliver for luftig, kan det koste dårlig omtale i medierne. Den risiko kan dog minimeres, hvis man holder, hvad man lover og aldrig udsteder ultimative garantier, lyder det fra CSR-eksperter.

11.04.2011

CSR.dk

CSR-rådgiver Claes Amundsen, Telenor..

CSR-kommunikation er en ny og svær disciplin, som giver mange danske virksomheder grå hår i hovedet i disse år. På den ene side er der en risiko for at blive hængt ud i medierne og blive beskyldt for greenwashing, hvis CSR-budskaberne bliver for luftige, og man kommer til at love mere, end man kan holde. Mens det på den anden side heller ikke er en farbar vej, at blive for forsigtig med udmeldingerne om CSR-arbejdet, fordi de konkurrencefordele, der kommer af en stærk CSR-strategi, forsvinder, hvis det kun er virksomheden selv, der kender til indsatsen.

Ifølge Claes Amundsen, der er CSR-rådgiver hos Telenor og meget brugt foredragsholder på CSR-området, kan man aldrig fjerne risikoen for at blive angrebet, når man kommunikerer om ansvarlighed. Men han mener, at virksomhederne kan skabe en rigtig stærk CSR-kommunikation og minimere risikoen for at opleve kritisk presse ved at holde sig til nogle få grundregler for god CSR-kommunikation.

”Det allervigtigste er, at man ikke lover mere, end det man kan holde - eller allerede holder. Man skal altså kun kommunikere om det, man har opnået og det, man kan se, at man kommer til at opnå i en nær fremtid. Det går galt, hvis man kommunikerer om nogle meget luftige fremtidsvisioner og kører reklamekampagner, hvor man taler om at levere grøn strøm, eller skabe et samfund, hvor vi alle sammen kører i elbiler. Så er det, at der bliver meget langt mellem det, man kommunikerer, og så den virkelighed, man står i. Det skaber lav troværdighed og åbner en flanke for angreb,” siger Claes Amundsen.

Pas på med garantier
Han mener også, at man skal passe på med at udstede garantier og love noget 100 procent, fordi CSR stadig er et nyt område, hvor mange virksomheder er på gyngende grund.

”Man skal erkende, at arbejdet med CSR er en evig rejse, hvor man aldrig kommer helt i land. Derfor er det farligt at love noget ultimativt. I stedet kan man kommunikere, at man arbejder så seriøst som overhovedet muligt med et givent område. Den øvelse er IC Companies et godt eksempel på. De var en af de første danske virksomheder, der tog skridtet og skrev direkte på deres hjemmeside, at de ikke udsteder garantier. Det er et meget klogt træk af dem, fordi de er en tekstilvirksomhed med en række underleverandører i blandt andet Asien. Det betyder, at der altid er risiko for smuttere i leverandørkæden, og så er det altså fornuftigt ikke at have lovet for meget,” konstaterer Claes Amundsen og understreger, at hvis en virksomhed benytter ”vi-udsteder-ingen-garantier – men-gør-alt, hvad-vi-kan-kommunikationen”, så skal man benhårdt kunne dokumentere, at man virkelig gør alt, hvad man kan.

Glem janteloven
Blandt faldgruberne i CSR-kommunikationen er også at lade helt være med at med at kommunikere sin CSR-indsats, fordi man er præget af jantelovs-tankegang og nødigt vil prale, eller simpelthen tier stille for helt at undgå kritik.

Den tilgang, der på amerikansk er blevet kaldt ”greenhushing”, er ikke en sjældenhed blandt danske virksomheder, fortæller Christa Thomsen, som er CSR-forsker ved Center for Virksomhedskommunikation på Århus Universitet.

”Jeg har selv været med til at lave forskning, hvor vi fokuserede på små og mellemstore virksomheder – og der viste det sig, at der er en tendens til, at man nødig vil føre sig frem og er lidt bange for at fortælle om de gode ting, man gør. Blandt andet svarede en af interviewpersonerne, at ’den der lever stille, lever godt, ‘” fortæller Christa Thomsen.

Den betragtning er hun ikke enig i og peger på, at der blandt virksomhedernes interessenter er en stadig større forventning om at vide, hvad virksomheden arbejder med og står for. Specielt for virksomheder, der har udenlandske aktiviteter, er det vigtigt ikke at nedtone sin CSR-indsats, pointerer hun, fordi kunderne/forbrugerne er vant til en meget mere eksplicit kommunikation, så snart vi kommer ud af Skandinavien.

Claes Amundsen mener ganske enkelt ikke, at man får det ud af sin CSR-strategi, som man håber på, hvis man går for stille med dørene.

”Alle virksomheder proklamerer, at de arbejder med CSR, fordi de vil have glade kunder, gladere medarbejdere, brande sig og opnå konkurrencefordel i markedet. Men det får man altså ikke, hvis man tier helt stille med CSR-indsatsen, fordi man er bange for at blive mødt med kritik."Så hvis man vil have noget ud af sin CSR-indsats, må man altså kommunikere om den. Desuden er det umuligt at nå sine CSR-mål alene. Man er afhængig af at andre bidrager, og også af den grund må man kommunikere", understreger Claes Amundsen.

Generelt mener han, at disciplinen CSR-kommunikation stadig er meget ung og umoden, og han råder virksomhederne til for alvor at arbejde på at integrere CSR-kommunikationen i den øvrige eksterne kommunikation i de kommende år.

Bureau Veritas

Sponseret

Vær på forkant med ISO-revisionerne

Dagrofa aps

Sponseret

Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine

Relateret indhold

22.10.2026Schneider Electric

Sponseret

Buildings Day 2026: Hvad virker faktisk i nordiske bygninger?

19.10.2026CSR.dk

Mere end 90 aktører slår et slag for bælgfrugter i uge 43

CSR.dk

Investorer: Klimaforandringer vil udhule aktivernes værdi

CSR.dk

Ny rapport: Forbedret træfsikkerhed kan gøre e-mails mere klimavenlige

CSR.dk

Verdens første anlæg for CO2-fangst til kontorbygninger tages i brug i Aarhus

CSR.dk

Kampagne: Økologien skal tilbage i indkøbskurven

CSR.dk

Realdania vil give danskerne nye boligdrømme

CSR.dk

”2027 Outlook” kortlægger, hvor bæredygtighed er på vej hen

CSR.dk

Brancheforening opfordrer til gennemsigtighed og en mere fair konkurrence

CSR.dk

Når den grønne omstilling rammer baghaven

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Folkekirkens Nødhjælp
Event
Foredrag i København: Idealer i en kynisk tid

Med udgangspunkt i sin nye bog 'Idealer i en kynisk' tid inviterer generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær til et foredrag om en verden i opbrud.

Dato

04.11.2026

Tid

19:00

Sted

Vartov, Farvergade 27. 1463, København K

Erhvervsakademi Aarhus
Kursus
Kursus: Bæredygtig digital transformation

Vil du sætte gang i eller drive virksomhedens digitale udvikling i en bæredygtighed retning? Så er dette 4-dages kursus det rette sted at starte.

Dato

06.11.2026

Tid

09:00

Sted

Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

DTU
Efteruddannelse
Ledelse og facilitering

Vil du være god til at facilitere møder, workshops, projekter og lignende? Og vil du kunne understøtte relationelle processer, der skaber værdi, mening og ønsket effekt?

Dato

06.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Bureau Veritas
Kursus
APQP4Wind Specialist Training

By combining lectures, workshops and practical exercises, the APQP4WIND Specialist Training will provide you with an understanding of the APQP4Wind framework, the rationale behind it, and the value of using it. It will also prepare you for implementation internally and in cooperation with suppliers and Windpower customers.

Dato

09.11.2026

Sted

Vejle

Aros Business Academy
Efteruddannelse
Aros Facilitatoruddannelse – bliv certificeret facilitator!

Bliv en helstøbt og stærk facilitator! På denne facilitatoruddannelse får du fyldt rygsækken med ny viden og masser af værktøjer, der gør dig i stand til professionelt at facilitere møder, workshops, processer og forandringer.

Dato

09.11.2026

Tid

09:00

Sted

Kuglegårdsvej 2, 1. sal, 1434 København

Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller gennemføre et energisyn.

Dato

10.11.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn