Centrum Pæle A/S sætter miljøet i centrum

Investeringer i reduceret miljøpåvirkning styrker både økonomien og moralen hos Centrum Pæle A/S i Vejle

Centrum Pæle A/S i Vejle kortlægger deres miljøpåvirkning og lægger handlingsplaner for optimering. Det mærkes på bundlinjen.

”Hvert år kortlægger vi vores miljøpåvirkning og laver handlingsplaner for de områder, der kan optimeres og spares på. Det giver både en god fornemmelse i maven og en sundere økonomi” fortæller Lars Gøttrup, adm. direktør i Centrum Pæle A/S på Grønlandsvej i Vejle.

Centrum Pæle har stort set sparet penge over hele linjen ved at kortlægge deres miljøpåvirkning og lægge handlingsplaner for optimering. Det har resulteret i en betragtelig reduktion i el-, naturgas- og varmeforbruget, som er nedbragt med mere end 35 procent siden 2001trods øget produktion.  Effektiv affaldshåndtering har desuden resulteret i en reduktion i mængden af stålskrot på hele 75 % siden 2011,og mængden af brændbart affald er reduceret med 50 % siden 2011, svarende til over ti tons om året.

Årsagen til de flotte resultater skal findes i virksomhedens indsats for at kortlægge deres miljøpåvirkning i en miljøredegørelse fra erhvervsnetværket Green Network

” Forcen i det her er, at vi har et effektivt værktøj, hvor vi år for år kortlægger hele vores miljøpåvirkning i. På den måde kan vi se tilbage på de foregående år, følge op og sætte os nye mål,” fortæller Lars Gøttrup, og tilføjer

”Vi arbejder seriøst med det her, og det giver altså nogle målbare, positive resultater for virksomheden, og vi har det rigtig godt med, at vi samtidig skåner vores miljø på den måde”, fastslår Lars Gøttrup

Miljøvenlighed som motivationsfaktor

Centrum Pæle har med deres kortlægningsarbejde og handlingsplaner ikke bare sparet penge på en lang række områder, miljøindsatsen er også en motivationsfaktor for medarbejderne.

”Vi har fordelt ansvaret for at reducere vores miljøpåvirkning blandt medarbejderne, og det er motiverende for dem, at de både hjælper Centrum Pæle med at spare penge og skåne miljøet på én gang,” siger Lars Gøtrrup

Diplom for miljøindsats

D. 19. juni fik Centrum Pæle, der er specialiserede i fremstillingen af piloteringspæle i beton, overrakt diplom af erhvervsnetværket Green Network som bevis på deres indsats.

”Det er da rart at få anerkendelse for sin indsats. Green Networks værktøjer til redegørelserne har været til stor gavn for os, og vi har en god sparringspartner i netværket,” siger Lars

Som medlem af Green Network får virksomheder adgang til bl.a. miljøredegørelsen, der er et effektivt værktøj til at kortlægge og beregne sin miljøpåvirkning ud fra samt lægge handlingsplaner for sin indsats. Green Network supporterer og godkender redegørelserne.

Desuden kan medlemmer af netværket få adgang til redegørelser omkring arbejdsmiljø og socialt engagement. Udarbejder en virksomhed alle tre redegørelser får man én samlet bæredygtighedsredegørelse.

D. 19. juni uddelte Green Network desuden diplomer til 19 andre medlemsvirksomheder, som har kortlagt og optimeret henholdsvis deres miljøpåvirkning, deres arbejdsmiljø og/eller deres sociale engagement.

Læs mere her

27.01.2021Green Network

Sponseret

Nyt landsdækkende partnerskab skal formidle viden om bæredygtig udvikling med fokus på bundlinjen

22.10.2020Green Network

Sponseret

Nye rapporteringskrav – hvad ønsker virksomhederne?

05.10.2020Green Network

Sponseret

Interview: En grønnere vognpark – Kaj Madsen Fjelstrup A/S

05.03.2020Green Network

Sponseret

Green Network lancerer værktøj til FNs Verdensmål rettet mod SMV’er

20.02.2019Green Network

Sponseret

Erfaringer efter 25 års arbejde med bæredygtighed

30.11.2018Green Network

Sponseret

Interview m/ Lærke Skaksen, CSR Responsible ved Lidl Danmark: Det fik jeg ud af CSR Træning med Green Network