Bæredygtighedsprisvinderen BioTrans Nordic høster kunde og er ny Partner i Fairtrade By Odense

BioTrans Nordic fik fornyligt overrakt Odense Bæredygtighedspris af Anker Boye. Efterfølgende har vinderen øget omsætningen. BioTrans Nordic er nu ny Partner i Fairtrade By Odense og føjer dermed endnu en brik til virksomhedens bæredygtige profil

Direktør Søren Jeberg fortæller, at Biotrans Nordic er ny Partner i Fairtrade By Odense.

BioTrans Nordic har fået utrolig stor respons på modtagelsen af Bæredygtighedsprisen. Søren Jeberg, direktør ved BioTrans Nordic fortæller:

- At vinde Bæredygtighedsprisen har betydet meget for os. Vi har fået rigtig mange henvendelser, som også har udmøntet sig i flere ordre fra hele landet. Så det betaler sig at være bæredygtig, siger Søren Jeberg.

Men selv en Bæredygtighedsprisvinder kan bliver mere bæredygtig:

- At vinde bæredygtighedsprisen var en anerkendelse af, at vi er på det rette bæredygtige spor. Men samtidig er vi klar over, at det med CSR og bæredygtighed er en fortløbende proces, hvor vi hele tiden må justere indsatsen og får ny brikker i spil. Og det er lige netop det, vi gør, ved at blive Partner i Fairtrade By Odense, fortæller Søren Jeberg.

Aktiviteterne i projektet Fairtrade By Odense planlægges og gennemføres i samarbejde med projektets Partnerkreds, som er vidt forskelige odenseanske aktører, der drikker fairtrade kaffe på arbejdspladsen eller serverer fairtrade kaffe for deres kunder.

Odense Bæredygtighedsråds formand Anker Boye glæder sig over, at BioTrans Nordic viser, at vækst og bæredygtighed går hånd i hånd:

- Vi har brug for vækst, hvis Odense skal overkomme de store udfordringer, vi står over for. Og så glæder det mig selvfølgelig, når en odenseansk virksomhed tjener penge på deres bæredygtig løsning. Det er også dejligt, at prisvinderen nu også som Partner støtter op om Fairtrade By Odense, siger Anker Boye, som også er styregruppeformand for Fairtrade By Odense.

Yderligere oplysninger

Anker Boye, formand for Odense Bæredygtighedsråd: tlf. 40 75 33 33

Søren Jeberg, direktør, BioTrans Nordic: tlf. 4031 7717 / spj@biotrans-nordic.com

Torben Jarlstrøm Clausen, projektleder, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat: tlf. 24 59 76 56 / tjc@odense.dk 

03.09.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Tuyen Phan vinder Hverdagsaktivisten 2019

29.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Bæredygtig emballage vinder Odense Verdensmålspris 2019

Plus Pack A/S er nomineret til Odense Verdensmålspris

25.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

21.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Borgere er nomineret til Klimapris for regnvandsløsninger

20.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

exodraft A/S er nomineret til Klimaprisen

14.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

12 nominerede til Odenses verdensmålspriser er fundet